(Arkiv) Jobcentrene er lukket, men kommunerne holder telefonerne åbne og mange er stadig opsøgende over for særligt udsatte grupper.

(Arkiv) Jobcentrene er lukket, men kommunerne holder telefonerne åbne og mange er stadig opsøgende over for særligt udsatte grupper. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Jobcentre holder fortsat kontakt til særligt udsatte grupper

Mens jobcentrene lukkede i sidste uge, er det stadig en forpligtelse for dem at holde øje med borgere, der har brug for det, skrev STAR i et brev til jobcentre og a-kasser i sidste uge.

Udgivet: 17/03/2020

Helle Schøler Kjær

Journalist

Del artiklen:

Jobcentre holder stadig øje med borgere, som de vurderer, har brug for kontakten.

NB-Beskæftigelse har været i skriftlig kontakt med 12 kommuner, og langt de fleste af dem holder stadig kontakt til særligt udsatte grupper, selvom beskæftigelsesindsatsen er suspenderet.

l Aabenraa Kommune fortsætter mentorer arbejdet for psykisk sårbare enten telefonisk eller personligt, under de sundhedskrav, der er til personlige møder, fortæller arbejdsmarkedsdirektør Søren Lorenzen i en mail til NB-Beskæftigelse.

Kommunen har samtidig aftalt med støttekontaktpersoner, at de skal være opmærksomme på personer i gadebilledet og melde ind til jobcentret, "hvis de oplever eller får henvendelser, som kræver koordinering på tværs."

I Frederikshavn fortsætter borgere med samtaler med psykologer og coaches. Det foregår over telefon, og nye borgere kan henvises til dem.

Også i Holstebro er der løbende telefonisk mentorkontakt med de mest udsatte borgere, og jobcentret overvejer løbende, om der skal gøres mere.

Esbjerg ringer til borgere, der er omfattet af kontaktforløb. Hvis de ikke tager telefonen, lægges en besked om, at aktiviteter og samtaler er aflyst, og at borgeren kan ringe tilbage til sin sagsbehandler, hvis der er spørgsmål.

Københavns Kommune melder, at "medarbejderne i jobcentrene lige nu (bruger) deres faglige vurdering og kontakter de borgere, der har en særlig udfordring og/eller er i situationer, hvor der er særlige hensyn at tage, for at tilbyde hjælp."

Jobcentrene i Odense og Lolland kommuner vurderer individuelt, om borgere har brug for opkald. Fra Norddjurs Kommune skriver arbejdsmarkedschef Erik Holck Hansen, at kommunen i videst muligt omfang holder kontakten til de mest udsatte grupper, "velvidende, at det er op til borgeren."

I Aalborg, Vejle og Hjørring kommuner er der ikke taget særlige forholdsregler i forhold til de mest udsatte borgere, men kommunerne understreger, at der er sendt breve ud til alle borgere. I Vejle og Hjørring er der i brevene gjort opmærksom på, at borgerne kan ringe til deres rådgiver, hvis der er brug for det. Medarbejderne i Aalborg følger i denne uge telefonisk op på brevene til borgerne.

Læs også:
Flere kommuner lukker virksomhedspraktik, mens andre lader praktikken fortsætte

_________________________________________________________________________________

Sådan har vi gjort

NB-Beskæftigelse har spurgt en række kommuner, hvordan de håndterer lukningen af jobcentrene. Vi har blandt andet spurgt om, hvad de gør med de særligt udsatte borgere, der fortsat har brug for kontakten.

Spørgsmålet lød:

- Hvad gør I med de særligt udsatte borgere, der fortsat har brug for kontakten? Jvf. brevet til jobcentre og a-kasser, hvor der bl.a. står, at det er "vigtigt at understrege, at jobcentre og a-kasser fortsat skal vurdere, om der kan være særlige hensyn, fx til borgernes ve og vel, som gør, at visse tilbud må opretholdes."

Se STARs brev til jobcentrene 12. marts her.
Læs også:
Nødplaner for syge nøglemedarbejdere på vej i kommuner

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:26

Emner: Kontanthjælp, Jobcenter

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]