Arbejdsløse med europæisk statsborgerskab udgør en stadig større del af de forsikrede ledige på dagpenge. Det fremgår af et svar til Folketinget fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). Udlændinge fra europæiske lande - EU, EØS og EFTA - udgjorde i 2018 ni procent af dagpengemodtagerne. Det er en stigning på syv procentpoint fra kun to procent i 2010.

85 procent af dagpengemodtagerne havde i 2018 dansk statsborgerskab. Det er et fald på seks procentpoint fra 2010, hvor tallet var 91 procent. Seks procent har statsborgerskab i lande uden for Europa eller er statsløse. Det er en stigning på én procent fra fem procent i 2010.

Se nedenfor, hvordan antallet af danske og andre statsborgerskab var fordelt fra 2010 til 2018.

De forsikrede betaler en trediedel af udgiften til dagpenge

Statens udgifter til dagpenge til forsikrede ledige vil i 2020 koste 16,7 millioner kroner, oplyser beskæftigelsesministeren i et andet svar til Folketinget.

I alt er udgiften på mere end 24,5 millioner, men de forsikrede A-kassemedlemmer betaler selv 8,7 millioner kroner, altså godt en trediedel af den samlede udgift. 9,7 millioner af statens udgifter lægger kommunerne ud for. De refunderes senere af staten og fordeles via det såkaldte beskæftigelsestilskud, til de enkelte kommuner, der ikke får 1:1 kompensation for udgiften. Tallene stammer fra Finansloven for 2020, da regnskabet for 2019 endnu ikke er klar.