Det er nye tider i Beskæftigelsesministeriet, og kodeordet er tillid. En rangordning af kommunernes beskæftigelsesindsats blev i sidste uge lagt på ministeriets hjemmeside i al stilfærdighed. Ingen pressemeddelelse, ingen ministerkommentar.

Sådan var det ikke under Troels Lund Poulsens (V). Det var i hans ministertid, at kommunerne første gang blev rangordnet efter, hvor mange borgere, der forlod ydelser i dagpenge-, kontanthjælps- og sygedagpengesystemet. Dengang fulgte ministeren nøje med i udviklingen og kommenterede frem- og tilbagegang.

NB-Beskæftigelse har spurgt Peter Hummelgaard (S), hvorfor han har ændret stil. Han siger i et skriftligt svar, at han har tillid til, at kommunerne forsøger at gøre deres bedste for at hjælpe borgerne:

"Derfor har jeg det også fint med, at kommunerne kan bruge benchmarken som værktøj i deres daglige arbejde. Jeg mener ikke, at der er behov for en pressemeddelelse for at tydeliggøre det. Det er jo indholdet, der er afgørende, og ikke presseopmærksomheden. Jeg har tillid til, at kommunerne kender til benchmarken, uanset om jeg sender pressemeddelelser ud eller ej."

Tillid i stedet for styring

Benchmarket for kommunernes beskæftigelsesydelser blev til som styringsværktøj sideløbende med, at et bredt politisk flertal i Folketinget vedtog forenklinger i Lov om Aktiv Beskæftigelse, der træder i kraft den 1. januar 2020. Her får jobcentrene større frihed til selv at planlægge for eksempel samtaler med de ledige borgere. Kommuner, der klarer sig dårligt flere år i træk, kan med tal i benchmarket som udgangspunkt blive sat under skærpet opsyn eller under administration. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at en ny minister tilsyneladende lægger mindre vægt på benchmarket som styringsmekanisme. Peter Hummelgaard siger om den nuværende liste, at det er glædeligt, at mange kommuner klarer sig bedre, end hvad rammevilkårene tilsiger. "Vi skal have så meget åbenhed om beskæftigelsesindsatsen som overhovedet muligt. Det er helt afgørende, at kommunerne lærer af hinanden – også på beskæftigelsesområdet. I sidste ende handler det om, at borgerne skal have den hjælp, de har krav på. Vi sætter nærheden til de ledige i højsædet, og jeg har tillid til, at kommunerne kan løfte den opgave," siger ministeren. Afviser kritik af benchmark

Vi spurgte også Peter Hummelgaard, hvordan han forholder sig til den gennemgående kritik fra KL, kommuner og eksperter af, at førtidspension ikke er med i benchmarket. Kritikken går på, at det er misvisende alene at bedømme kommunernes beskæftigelsesindsats på et fald i dagpenge, kontanthjælpsydelser og sygedagpenge, da man ikke kan se, om borgerne er gået videre til arbejde og uddannelse, eller de for eksempel er kommet på førtidspension. Her henviser Peter Hummelgaard til forligskredsen bag benchmarket og den aktive beskæftigelsespolitik:

"Benchmarken er en rettesnor for, hvordan kommunerne klarer sig i forhold til de øvrige kommuner. Førtidspension er fortsat ikke en del af værktøjet, fordi det ikke er et parameter, som kommunerne skal måles på. Det har forligskredsen besluttet. De borgere, der er berettiget til førtidspension, skal også have den – uden skelen til kommunekassen. Omvendt tror jeg ikke, at kommuner giver en masse borgere førtidspension for at ligge godt på denne liste. Jeg har tillid til, at kommunerne giver den indsats, som er den rette for den enkelte borger."

I forligskredsen bag beskæftigelsespolitikken indgår Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.