KL i skarp kritik af Beskæftigelsesministeriet og Rigsrevisionen

(Arkiv) Kommunernes Landsforenings brev til Folketingets beskæftigelsesudvalg er underskrevet af formanden for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, Thomas Kastrup-Larsen. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Kommunernes Landsforening opfordrer til, at benchmark for beskæftigelse laves om. Samtidig kritiserer KL Rigsrevisionen for gennem en “ren skrivebordsøvelse” at ville effektivisere jobcentre for 1,4 millarder kroner. 

Af Helle Schøler Kjær, helle@nb-okonomi.dk

Både Beskæftigelsesministeriet og Rigsrevisionen har gjort arbejdet for dårligt, skriver Kommunernes Landsforening i et brev til Folketingets beskæftigelsesudvalg. Derfor opfordrer KL “partierne bag aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats til – sammen med beskæftigelsesministeren – at gentænke benchmark-modellen”. Med andre ord: Det er en ommer. Også Rigsrevisionens forslag til effektivisering af jobcentrene for 1,4 milliarder bygger på en sammenligning, der ikke er “retvisende”.

Systematisk bias

KL går ind for benchmark, som kommunerne kan bruge til at styre efter, men det kræver, at et benchmark er “retvisende, stabile og troværdige, og at man løbende kan følge sine resultater.” Det er det ikke, kan man forstå på kritikken.

KL kritiserer benchmarket for at give et “ufuldstændigt og skævt billede,” når det kun er dagpenge fra a-kasser, sygedagpenge og kontanthjælp der er med i benchmark af kommunernes beskæftigelsesindsats. Skævheden fører til “systematisk bias”, fordi de “forbundne kar” mellem kontanthjælp og ressourceforløb og mellem kontanthjælp og førtidspension bliver ikke indfanget. KL skriver:

“Kommuner med gode resultater på det ene område har typisk dårlige resultater på det andet område. Den klare sammenhæng medfører en systematisk bias i Beskæftigelsesministeriets ranglister, fordi den udelader den ene dimension. Når kommunernes samlede resultater skal ranglistes, bør alle ydelsesgrupper derfor indgå.”

Umuligt at styre efter

Benchmarket for beskæftigelse kan ikke bruges af kommunerne til at styre efter, lyder kritikken. Benchmark-modellen er bygget på meget komplicerede beregninger, som kommunerne ikke kan genskabe, skriver KL. “Derfor vil det være en udfordring for kommunerne mellem de halvårlige målinger at sikre fokus på de resultater, som ministeriet og dermed også offentligheden måler kommunerne på.”

I en direkte opfordring til regeringspartierne, DF, Socialdemokratiet, Radikale og SF beder Kommunernes Landsforening om, at de gentænker benchmark-modellen, “så
den reelt kan få den styringsmæssige værdi, den er tiltænkt, for både den enkelte kommune og Folketinget.”

Rigsrevisionen er “ren skrivebordsøvelse”

Også Rigsrevisionen er ifølge KL på vildspor. Hvor Beskæftigelsesministeriets benchmark er en sammenstilling af det faktiske antal borgere på visse overførselsindkomster med et forventet antal på baggrund af kommunernes rammevilkår, så sammenligner Rigsrevisionen i en effektivitetsmåling kommunerne med hinanden. Det betyder ifølge KL; at Rigsrevsionen sammenligner usammenlignelige størrelser, fordi kommunerne gør tingene forskelligt.

KL henviser til flere budgetanalyser af kommunernes udgifter på beskæftigelsesindsatsen, “og konklusionen har konsistent været, at man i praksis ikke kan sammenligne udgifter på tværs af kommuner ud fra de overordnede regnskabstal. Som eksempel kan nævnes, at mentor/støttekontaktperson kan ydes efter både serviceloven og beskæftigelsesloven, men konteres på hvert sit område. Da praksis varierer mellem kommunerne, vil en sammenligning, der kun omfatter udgifter på beskæftigelses-området, ikke give et retvisende billede.”

Kommunernes Landsforening konkluderer:

“Rigsrevisionens konklusion om et meget stort besparelsespotentiale på nationalt niveau er således udtryk for en ren skrivebordsøvelse, der heller ikke i øvrigt tager højde for alle de forhold, der afgør, om et jobcenter er dygtigt til at hjælpe folk i arbejde, herunder fx i hvilket omfang, man i kommunen investerer i en indsats for at få de svageste ledige i job.”