Den endelige slutevaluering af det såkaldte a-kasseforsøg har kastet et negativt lys over beskæftigelsesresultaterne på tværs af seks deltagende a-kasser.

‎

Evalueringen viser en signifikant negativ effekt på beskæftigelsen på tværs af seks ud af de ni a-kasser, der har deltaget i forsøget i udvalgte kommuner - det gælder dog særligt a-kasserne FTF og BUPL.

‎

Hos de seks a-kasser er der i gennemsnit en negativ effekt på de lediges beskæftigelsesgrad på godt 1 procentpoint målt over de første 52 uger efter påbegyndt ledighed. Det svarer til cirka 300 personer.

Det vil sige, at de ledige på tværs af de seks a-kasser i gennemsnit har en lavere beskæftigelsesgrad end i sammenligningskommunerne, hvor de ledige får det almindelige kontaktforløb i jobcentrene.

Det fortæller tidligere overvismand og professor i økonomi på Aarhus Universitet Michael Svarer, der står bag slutevalueringen, til NB-Beskæftigelse.

"Vi har sammenlignet ledige i de a-kasser, som er med i forsøget, med ledige fra samme a-kasser i andre kommuner, som ikke har deltaget i forsøget, og her har vi fundet en negativ effekt på beskæftigelsen for de a-kasser, som har deltaget i udvalgte kommuner. Det gælder dog særligt for to a-kasser, mens der for de øvrige fire ikke er en signifikant effekt," siger Michael Svarer.

Han har umiddelbart ikke noget bud på, hvad forskellen mellem de enkelte a-kasser skyldes. At der ikke er målt signifikante effekter, kan både skyldes stor usikkerhed i a-kasser med få deltagere, eller blot at der ikke er en effekt.

‎

Når det gælder de tre a-kasser, der har deltaget i det landsdækkende forsøg (Metal, FOA og Socialpædagogerne) har betingelserne for en valid effektevaluering ikke kunne opfyldes. Derfor har det ikke været muligt at sige noget om effekten af a‐kasseforsøget på tværs af de tre a‐kasser med landsdækkende indsats.

A-kassernes overtagelse af ledige er problematisk

Regeringen har lagt op til, at a-kasser og private aktører fremover skal spille en større rolle i beskæftigelsesindsatsen for dem, der kun er kortvarigt ledige.

Men på baggrund af slutevalueringen mener Erik E. Simonsen, vicedirektør og chef for arbejdsmarked og beskæftigelse i DA, at det er problematisk, at a-kasserne fra årsskiftet overtager ansvaret for kontakten med de forsikrede ledige i de første tre måneders ledighed.

"Overtagelsen fra årsskiftet bør straks ændres. Inden man traf beslutningen om at lade a-kasserne overtage kontakten til de ledige, burde man have ventet på denne evaluering," siger han til NB-Beskæftigelse.

Ifølge ham burde man lave en model, hvor de a-kasser og private aktører, der bidrager positivt, inddrages, mens det omvendt ikke giver mening at lade ledige hænge på ineffektive a-kasser, påpeger han.

Direktør i Danske A-kasser Verner Sand Kirk maner omvendt til besindighed.

For det første henviser han til, at der har været udfordringer med overhovedet at kunne evaluere forsøget, der gør det svært at komme med meget håndfaste konklusioner. For det andet mener han, at man skal være forsigtig med at konkludere for meget på ganske små forskelle i beskæftigelsesgraden.

"For mange nyledige handler det mest om at få hjælp til at finde det rigtige job, altså det gode jobmatch. Det måler undersøgelsen ikke på. Her mener jeg, at a-kasserne har en fordel i, at de kender deres medlemmer og deres beskæftigelsesområder bedst, og vi mener, at det er vigtigere end om forskellen viser 1 procentpoint den ene eller anden vej," siger Verner Sand Kirk.

Direktøren hos Danske A-kasser henviser desuden til, at mens slutevalueringen altså peger på en lille negativ effekt på beskæftigelsen på tværs af flere a-kasser, har en midtvejsevaluering fra Rambøll omvendt tidligere vist større tilfredshed med a-kasserne end med jobcentrene.

"Det, mener vi, er ret afgørende, for a-kasserne er netop sat i verden for, at medlemmerne skal opleve, at de får en god vejledning til at komme i arbejde," siger Verner Sand Kirk.

Han henviser desuden til, at baggrunden for a-kassernes overtagelse af forsikrede ledige skyldes mange eksempler på ledige, som har fået en dårlig behandling i jobcentrene.

Han henviser desuden til, at baggrunden for kritikken af jobcentrene er for mange eksempler på, at syge og socialt udsatte har fået en uværdig behandling. Der er ikke stor kritik af indsatsen for de forsikrede udover, at det er noget rod og giver forvirring, at man samtidig skal til samtaler to steder.

"Det bliver mere logisk, når samtalerne i a-kassen er i de første måneder, og derefter i jobcentret for dem, der endnu ikke er kommet i arbejde. Det vil også aflaste jobcentrene, så de kan gøre mere for de mere udsatte grupper," siger Verner Sand Kirk.

Erik E. Simonsen ser anderledes på det.

"Mens det for a-kasserne måske handler om tilfredshed, handler det for os primært om at bringe ledige i beskæftigelse," siger han.

Ekspertgruppen bør tage notits af evalueringen

Men Erik E. Simonsen mener, at ekspertgruppen, der skal komme med anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats, bør tage notits af slutevalueringen af a-kasseforsøget.

"Vi må bare konstatere, at det koster penge, når ledigheden stiger på bekostning af beskæftigelsen som følge af, at vi en bloc har valgt at inddrage a-kasserne. Så jeg håber, at man husker dette i det videre arbejde, så vi nøjes med at inddrage det, der bidrager til målet om flere i beskæftigelse" siger han.

NB-Beskæftigelse har uden held forsøgt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

A-kasseforsøget startede i 2020 og afsluttes ved udgangen af 2023. Ni a-kasser er med; tre af dem med lokale a-kasser i hele landet og seks med a-kasser i færre kommuner. I forsøget har de udvalgte a-kasser de første tre måneders kontaktforløb med nyledige.

Slutevaluering af effekten af a-kasseforsøget

Ni a-kasser har i en fireårig forsøgsperiode haft ansvaret for det første kontaktforløb for deres ledige medlemmer. Den endelige slutevaluering af resultaterne konkluderer: