STAR har offentliggjort en midtvejsevaluering af a-kasseforsøget, kort tid før beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) ventes at præsentere en aftale om besparelser på godt 700 millioner kroner i jobcentrene.

Det er dog ikke sandsynligt, at evalueringen får indflydelse på, om a-kasserne får mulighed for permanent at overtage nyledige dagpengemodtagere fra jobcentrene i de første måneders ledighed. For evalueringen handler ikke om jobeffekterne af forsøget.

Rambølls 'Evaluering af forsøg med mere ansvar til arbejdsløshedskasser' er derimod et godt kig ind i daglige rutiner i a-kasser, der holder møder med arbejdsløse om blandt andet CV, Min Plan, jobfokus i samtalerne, formidling og præsentation af jobåbninger og indsatser for at få medlemmerne i job.

Helt overordnet konkluderer evalueringen, at a-kasserne er godt på vej i forsøget. Og det under helt særlige forhold, da coronaepidemien brød ud kun 2½ måned efter forsøgets start.

"Seks ud af ni a-kasser beretter i deres statusrapporter, at de har eller i overvejende grad har nået deres mål og succeskriterier for implementering af forsøget. Disse mål og kriterier dækker hovedsageligt medlemmernes afgang fra ledighed og tilfredshed med kontaktforløbet generelt, samtalerne samt jobformidlingen," skriver Rambøll, der understreger, at der her kun er nævnt nogle af a-kassernes mål og succeskriterier.

A-kasseforsøget startede i januar 2020 og afsluttes ved udgangen af 2023. Ni a-kasser er med; tre af dem med lokale a-kasser i hele landet og seks med a-kasser i færre kommuner. I forsøget har de udvalgte a-kasser de første tre måneders kontaktforløb med nyledige. De står for alle slags samtaler og kan lægge nogle af dem sammen. De står også for nogle beskæftigelsesindsatser, som dog skal bevilges af det lokale jobcenter.

Se længere nede i artiklen hvilke a-kasser, der deltager i forsøget og i hvor mange kommuner.

Hvis vi selv skal sige det

Generelt er dagpengemodtagernes tilfredshed større med a-kasserne end med jobcentrene.

Det siger de i en tilfredshedsundersøgelse, hvor halvdelen af deltagerne er med i forsøget, og halvdelen er tilknyttet jobcentret og deres a-kasse, som det normalt foregår. I alt mere end 8.300 har fået et spørgeskema, og en tredjedel har svaret, kan man læse i et bilag til evalueringen.

Rambølls konsulenter har derudover interviewet repræsentanter for de ni a-kassers hovedkontorer, medarbejdere fra en lokalafdeling og medlemmer i forsøget.

Rambøll opfordre til at tolke resultaterne med forsigtighed.

Det betyder groft sagt, at de samme resultater kunne være kommet frem i tilfredshedsundersøgelsen, selvom der ikke var noget forsøg.

Om interviewene skriver Rambøll, at der kan være en vis skævvridning i resultaterne, fordi det er a-kasserne selv, der har valgt, hvem der skal interviewes.

"Med udgangspunkt i få guidelines har de ni a-kasser selv udvalgt, hvilken lokalafdeling og hvilke medarbejdere og medlemmer fra den udvalgte lokalafdeling der skulle interviewes. Der er således selektionsbias i udvælgelsen, og de kvalitative resultater skal ses i dette lys. Selektionen i udvælgelsen af interviewpersoner kan potentielt medføre en skævvridning af resultaterne, og konklusionerne baseret på interviews skal derfor tolkes med forsigtighed," kan man læse i evalueringen.

Ikke desto mindre er beskrivelserne af arbejdet i a-kasserne og ikke mindst de forskelle, der kommer frem mellem a-kasser og jobcentre, interessante.

I det følgende ser vi mest på resultaterne af tilfredshedsundersøgelsen. Men læs endelig evalueringens afsnit om arbejdsmetoder i a-kasserne, hvor de blandt andet fortæller, at de på forskellige måder opfordrer medlemmerne til at søge arbejde bredt, og altså også uden for deres eget fag. Det er en af de ting, kommunerne har været kritiske overfor, om a-kasserne er i stand til.

Større tilfredshed med a-kasser

Helt overordnet viser tilfredshedsundersøgelsen, at langt flere er mere tilfredse med samtaler i a-kasserne end i jobcentrene. Det viser sig på seks områder, hvor a-kasserne skiller sig ud på en måde, som statistikere kalder signifikant. Det betyder, at der ikke er tvivl om, at der er en forskel.

Ved præsentationen af midtvejsevalueringen lagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vægt på, at a-kasserne i højere grad end jobcentrene har konkrete jobopslag med til jobrettede samtaler. Begge steder er det under halvdelen af dagpengemodtagerne, der oplever det, fremgår tilfredshedsundersøgelsen. Men næsten ti procent flere fra a-kasseforsøget siger, at sagsbehandlerne havde konkrete jobmuligheder med:

Tre af de ni a-kasser, der er med i forsøget, fortæller dog i interviews med Rambøll, at de ikke direkte formidler job. Det sker kun, hvis der er et direkte ønske hos en arbejdsgiver. De tre er Magistrenes a-kasse, FTF's a-kasse og Min A-kasse. Medlemmerne af den sidstnævnte er alt fra jernbanearbejdere til fængselsbetjente til hoffunktionærer.

Rambøll skriver:

"De (tre a-kasser, red.) oplever, at deres medlemmer gennem deres uddannelser selv er i stand til at arbejde med deres jobsøgning, dvs. at afsøge markedet for relevante jobopslag, lægge en strategi for jobsøgningen osv. Mange af disse medlemmer har typisk været vant til løbende at søge job og er derfor selv i stand til at finde et nyt job."

Medlemmer af Min A-kasse er dog samtidig dem, der oftest oplever, at de går fra en samtale med en konkret plan for deres jobsøgning. Over halvdelen af dagpengemodtagerne i og uden for forsøget siger det samme. Her ligger deltagere i a-kasseforsøget fem procent over jobcentrene, mens forskellen mellem indbyrdes a-kasserne er større.

Troen på job

Det er bemærkelsesværdigt, at under halvdelen af alle de adspurgte dagpengemodtagere havde fået en større tro på, at de kunne få job efter en jobsamtale. Fra Væksthusets Forskningscenters BIP-projekt ved vi, at netop sagsbehandlerens tro på, at udsatte borgere kan komme i job, er helt afgørende for, at det sker.

Forklaringen kan her være, at gruppen af dagpengemodtagere har meget bedre fodfæste på arbejdsmarkedet, og at over halvdelen typisk er i arbejde efter et halvt år. Derfor kan svarene betyde, at de i forvejen havde en stor tro på, at de ville komme i arbejde. Her er der en forskel på næsten ti procent mellem a-kasser og jobcentre.

Mere end halvdelen af dagpengemodtagerne siger i tilfredshedsundersøgelsen, at de er blevet rådgivet om at bruge deres netværk til at komme i arbejde. Også her er der en forskel til fordel for a-kasserne på knap ti procent.

En tredjedel flere tilfredse med a-kasser

I alt var over to tredjedele af deltagerne i a-kasseforsøget tilfredse med den jobrettede vejledning. Det samme gør sig gældende for under halvdelen af dem, der fik vejledning i jobcentret. Her er der 11 procents forskel til fordel for a-kasserne i forsøget.

Alt i alt siger knap to tredjedele af de adspurgte i tilfredshedsundersøgelsen, at de er tilfredse med kontantforløbet i a-kasseforsøget, mens halvdelen af dem, der i samme periode havde kontantforløb i jobcentret, var tilfredse.

Her er a-kasserne, der er med i forsøget:

Næsten samme ledighed

Selvom Rambølls midtvejsevaluering ikke måler jobeffekten, indeholder den alligevel en såkaldt beskrivende statistik, som Rambøll understreger kan bruges til at sammenligne virkningen af forsøget (note i evalueringen side 17).

Vi viser alligevel tallene her,citeret direkte fra evalueringen:

• Andelen af forsøgsdeltagere, der fortsat er på dagpenge 4-21 uger efter påbegyndt ledighed, er lavere end den tilsvarende andel af ikke-forsøgsdeltagere.

• Efter 26 uger er andelen af personer på dagpenge næsten den samme for forsøgsdeltagere (32 pct.) og ikke-forsøgsdeltagere (33 pct.).

• 13 uger efter påbegyndt ledighed er halvdelen af forsøgsdeltagerne (50 pct.) fortsat på dagpenge, mens det gælder for lidt flere af ikke-forsøgsdeltagerne (54 pct.).

• Opgørelser af arbejdsmarkedsstatus seks måneder efter påbegyndt ledighed (herunder) viser, at hhv. 56,2 pct. af forsøgsdeltagerne og 54,4 pct. af ikkeforsøgsdeltagerne er i beskæftigelse.

• Hver tredje ikke-forsøgsdeltager (33,3 pct.) er på dagpenge et halvt år efter påbegyndt ledighed, mens det er knap hver tredje (31,6) forsøgsdeltager.