Det virker lidt som skæbnens ironi, at den seneste måling om beskæftigelse i a-kasseforsøget viser, at ledige der ikke er med i forsøget har større chance for at være i arbejde et halvt år efter, de blev ledige, end dem, der er med i forsøget.

For netop nu er beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) ved at lukke forhandlingerne om de næste to års besparelser på jobcentrene. Og et af de vigtige punkter for både regeringen, SF og Enhedslisten er, at a-kasser skal overtage dele af indsatsen for arbejdsløse fra jobcentrene.

Problemet for partierne er, at a-kasseforsøget siden 2020 ikke har vist overbevisende resultater. Løbende monitoreringer viser, at a-kasserne har fået lidt flere i arbejde, hvis de var med i forsøget, end hvis de stod udenfor. I en midtvejsevaluering, der kom i begyndelsen af maj, var det kun 3F ud af de ni deltagende a-kasser, der havde fået lidt flere i arbejde end jobcentrene.

“For 3F er der lidt flere, der er kommet i beskæftigelse ved at lade a-kassen stå for at hjælpe dagpengemodtagere tilbage i beskæftigelse i begyndelsen af ledighedsperioden. For øvrige a-kasser kan der ikke konstateres en forskel mellem a-kasser og jobcentre,” skrev Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse 2. maj.

Og nu viser den månedlige monitoreringsrapport, der er opgjort februar, at en større del af de arbejdsløse, der ikke var med i forsøget, kom hurtigere i job.

Artiklen fortsættes under grafikken.

Knap fem procent flere nyledige var i job et halvt år efter, hvis de ikke var med i a-kasseforsøget (rød), end hvis de var med (blå), viser de første kolonner i grafikken.

Forskellen er ikke stor, og i de tre foregående måneder var det omvendt. Da var der flere fra a-kasseforsøget, der var i job et halvt år efter, at de blev ledige.

Det forventes, at aftalen om besparelser på jobcentrene vil blive afsluttet inden sommerferien.