Ledige i virksomhedspraktik bliver ikke sanktioneret, hvis de bliver hjemme fra arbejde i den kommende tid, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til NB-Beskæftigelse.

Ledige i virksomhedspraktik bliver ikke sanktioneret, hvis de bliver hjemme fra arbejde i den kommende tid, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til NB-Beskæftigelse. - Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Minister: Ledige i virksomhedspraktik behøver ikke at møde på arbejde

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard understreger i et interview med NB-Beskæftigelse, at suspenderingen af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene gælder alle dele af indsatsen.

Udgivet: 12/03/2020

Helle Schøler Kjær

Journalist

Del artiklen:

Torsdag suspenderede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) beskæftigelsesindsatsen og sendte de fleste medarbejder hjem fra jobcentrene i hele landet. NB-Beskæftigelse fangede ministeren til pressemøde i Finansministeriet.

Læs også:
Jobcentre lukker, og beskæftigelsesindsatsen suspenderes

Peter Hummelgaard, tidligere i dag suspenderede du beskæftigelsespolitikken og sendte medarbejderne hjem. Betyder det, at der ikke er nogen af medarbejderne, der skal sidde hjemme og holde øje med elementer af beskæftigelsespolitikken længere?

"Der er stadigvæk det, vi kalder et nødberedskab i den forstand, at de kan besvare spørgsmål fra bekymrede borgere, hvis borgere er usikre omkring deres ydelser, hvilket de i øvrigt ikke har grund til at være. Der vil være et nødberedskab, som vil være med til at sikre, at borgerne kan få fat i jobcentret."

Men der er ikke nogen, der forholdet sig til, om de søger job?

"Nej, de almindelige rådighedsregler og dermed også sanktionsmulighederne er midlertidigt sat ud af kraft."

Gælder det også borgere, der er i virksomhedspraktik?

"Det gælder også borgere, der er i virksomhedspraktik. Det betyder, at hvis man ikke møder op, så vil man ikke blive sanktioneret af den årsag, men hvis arbejdsgiveren gerne vil blive ved med at gøre brug af arbejdskraften, kan man aftale det inden for de rammer, der nu er. Men grundlæggende gælder de ting, vi har sat i værk i dag, også virksomhedspraktikanterne."

Læs også:
Nødpakke skal hjælpe lønmodtagere og virksomheder godt igennem corona-krise

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:26

Emner: Ledighed, Virksomhedspraktik

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]