Både Venstre og Konservative har i deres valgoplæg foreslået, at der skal spares omkring tre milliarder på jobcentrene, hvis de kommer til magten. Samtidig er der bred enighed i Folketinget om, at jobcentrene skal være mindre bureaukratiske.

Men der er kun to steder, man kan hente så mange penge på bureaukrati: På beskæftigelsesindsatsen og på kontrollen af de ledige, lyder det fra forsker Magnus Paulsen Hansen.

Med andre ord: Hvis man vil spare penge på bureaukrati og samtidig have mere kontrol, som Venstre har foreslået, så får man betydeligt færre indsatser.

"For hvad er bureaukrati i et jobcenter?" spørger Magnus Paulsen Hansen.

"Aktiviteten i jobcentret er bygget op om den lediges rettigheder og pligter. Der er retten til ydelser, hjælp og service. Og så er der pligter, der er bundet op på én ting: Rådighedspligten," forklarer han.

Som borger skal man ikke leve op til en rettighed, men det er noget helt andet med pligterne.

"Rådighedspligten bliver delt op på en masse andre delmængder af pligter, for eksempel pligten til at søge job og gå i aktivering. Hvis man har en pligt, skal der også ske noget, hvis man ikke lever op til den. Det er der sanktionerne, kommer fra, og derfor kan man ikke snakke om sanktioner uden at tale om pligter."

Dokumentation og retssikkerhed

Der er to former for omkostningsfuldt bureaukrati i forbindelse med pligterne, forklarer Magnus Paulsen Hansen.

"På den ene side er der en masse kontrol, hvor sagsbehandleren skal dokumentere en masse ting. Det andet er sanktionerne i sig selv, og der kommer retssikkerheden ind. Det er det, der samlet set skaber en vanvittig mængde bureaukrati. Både gennem kontrollen af den ledige, men også i kontrollen af, om jobcentret og den enkelte sagsbehandler kontrollerer borgeren."

Kontrollen af jobcentret og den enkelte sagsbehandler foregår blandt andet gennem praksisundersøgelser, som den Ankestyrelsen lavede i april om ti kommuners sanktioner. Her fandt styrelsen fejl i over halvdelen af sanktionerne.

Især Odense og Vejle kommuner stak ud med 10 ud af 11 afgørelser om sanktioner, som Ankestyrelsen ville have underkendt, hvis der var blevet klaget over dem.

Staten kontrollerer også jobcentrene i to årlige benchmark, hvor kommunerne bliver sammenlignet på udvalgte ydelser - og på fokusmål, som jobcentrene skal indberette afholdte indsatser og lovbestemte samtaler til.

Der er med andre ord mange penge at hente i det bureaukrati, der følger af rådighedspligten, kontrollen og sanktionerne. Men det vil politikerne ikke.

"Og så er alternativet at tage fra beskæftigelsesindsatsen, som de har gjort med ungeindsatsen," siger Magnus Paulsen Hansen.

Det, han henviser til, var første runde i en besparelse, der skal være med til at finansiere tidlig pension med 1,1 milliarder kroner. Her blev pengene taget fra ungeindsatsen.

I alt har partierne bag tidlig pension fundet 235 millioner af de 1,1 milliarder kroner i besparelse på administration (læs: bureaukrati) i jobcentrene. Der er langt til tre milliarder.

Rådighedskrav presser retssikkerhed

Konsekvensen af rådighedskrav, kontrol og sanktioner og et enormt bureaukrati er, at hele systemet er gennemsyret af mistillid. Eller som Magnus Paulsen Hansen siger:

"Hele systemet bygger på mistillid."

"Der er to former for mistillid. Der er mistillid til de ledige, men reformerne er også drevet af mistillid til kommuner, jobcentre og medarbejdere. I begge tilfælde handler det om en frygt for at rettigheder tager over og pligterne forsømmes.

"Derfor laver politikerne det ekstra bureaukrati, hvor kommunerne bliver målt og overvåget. Det sker også på antallet af sanktioner, og så skal kommunerne også overvåge og måle medarbejderne. Ankestyrelsens praksisundersøgelse viser, at det ofte ender med, at presset for at overholde rådighedspligten sætter borgerens rettigheder under pres."

Magnus Paulsen Hansen kalder det paradoksalt, at folketingspolitikere kalder på et opgør med bureaukrati, mens de ikke vil gøre op med kontrollen med de ledige.

"Kunne de ikke gøre det på anden måde?" spørger han.

"De fleste vil stille spørgsmålstegn ved, hvor meningsfuldt det er at have den mængde regler. For det er formentlig rapportering og overvågning i forbindelse med at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, der er den tungeste byrde."