Ankestyrelsen har i en praksisundersøgelse gennemgået 95 sager, hvor jobcentre har trukket syge og kontanthjælpsmodtagere i ydelse, fordi de ikke mødte op til samtaler eller aktivering. Styrelsen ville have ændret 48 af sagerne og sendt to tilbage til en ny behandling i kommunen, hvis Ankestyrelsen havde modtaget en klage.

En sanktion indebærer, at den arbejdsløse eller den syge bliver trukket i ydelse for den eller de dage, personen ikke møder op til en samtale eller i et aktiveringsforløb. Læs paragraf 36 og 37 i Lov om aktiv socialpolitik.

De fleste af de undersøgte sager handler om aktivitetsparate arbejdsløse, der ikke vurderes til at kunne gå i arbejde inden for kort tid. Ankestyrelsen skriver blandt andet, at et af problemerne med sagsbehandlingen er, at der ikke skelnes klart mellem, om det er en jobparat eller en aktivitetsparat arbejdsløs, der får en sanktion.

De udsatte skulle beskyttes

Den tidligere VLAK-regering vedtog med støtte fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti at forenkle og stramme reglerne for at sanktionere arbejdsløse, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet fra 1. januar 2020. Mens partierne strammede sanktionerne for de fleste, aftalte de også, at der fortsat skulle tages hensyn til 'udsatte borgere.'

I den politiske aftale fra 2019 står der blandt andet om en praksis for aktivitetsparate, der skulle fortsætte:

"Kommunerne skal ikke sanktionere aktivitetsparate, hvis kommunerne vurderer, at en sanktion ikke fremmer borgerens rådighed. Kommunerne skal også have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt (dialog) med den aktivitetsparate borger, for at kommunerne kan vurdere, om borgeren har haft en rimelig grund til at udeblive fra fx et tilbud."

På kant med loven

En sanktion over for en aktivitetsparat skal altså 'fremme borgerens rådighed.' Det kan være svært at vurdere med en arbejdsløs, der kan have både sociale, mentale og andre problemer at slås med. Men det er en forudsætning for, at det er lovligt at trække den aktivitetsparate i ydelse, så der er ingen vej udenom.

Sagsbehandleren skal også sikre sig, om der kan være 'en rimelig grund til udeblivelse,' fremgår det af loven. En rimelig grund kan være mange ting. Sygdom, afstand mellem boligen og en virksomhed, problemer med børnepasning og meget mere. En sagsbehandler skal selv vurdere, om der er rimelig grund og kan ikke give en rådighedssanktion til en aktivitetsparat uden at 'have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt (dialog) med den aktivitetsparate borger' for at sikre sig, om der faktisk er en rimelig grund.

Ankestyrelsen opsummerer her de vigtigste eksempler på, hvad kommunerne har store udfordringer med at forholde sig til:

Her er de ti kommuner, der har deltaget i praksisundersøgelsen om sanktioner. Kun København har ikke en sag, som Ankestyrelsen ville have ændret i en klagesag.

Se Ankestyrelsens anbefalinger efter skemaet.

Anbefalinger til kommunerne

Ankestyrelsen anbefaler følgende:

Kommuner skal vejlede

Flere af kommunerne har problemer med at vejlede og dokumentere, at de har vejledt de aktivitetsparate og syge. Derfor har Ankestyrelsen også en række anbefalinger om vejledning, som skal få kommunerne på rette spor i forhold til lovgivningen.

Til brug for sagsbehandling efter paragraf 36 og 37 i Lov om aktiv socialpolitik har Ankestyrelsen i sin praksisundersøgelse lavet en tjekliste, der blandt andet skal sikre, at sagsbehandleren får oplyst sagen godt nok, om der er vejledt godt nok - og om alle krav til at sanktionere er undersøgt, oplyst og skrevet ned.

Tjeklisten kan findes i praksisundersøgelsen, som Ankestyrelsen har lavet for STAR.