Vejle Kommune omgør i september 10 ud af 11 konkrete sanktioner af kontanthjælpsmodtagere og udbetaler de ydelser, der er trukket på grund af en sanktion for ikke at stå til rådighed. Flere udbetalinger kan være på vej, for kommunen undersøger nu ved alle nye sanktioner af kontanthjælpsmodtagere, om personerne tidligere er blevet sanktioneret, og om det er gået rigtigt til.

Det sker på baggrund af kritik fra Ankestyrelsen.

Fra 22. juli til slutningen af august er 20 nye kontanthjælpsmodtagere blevet sanktioneret. 12 af dem havde tidligere fået sanktioner, oplyser kommunen til NB-Beskæftigelse. De sanktioner bliver nu gennemgået tilbage til 1. januar 2020, hvor nye sanktionsregler blev indført.

Det er en ny sanktion, der udløser en historisk gennemgang af sanktioner over for en kontanthjælpsmodtager. Derfor kan der komme flere sager, hvis der kommer klager fra nogle af de kontanthjælpsmodtagere, der tidligere er blevet sanktioneret, men som ikke får en ny sanktion.

Udover at betale penge tilbage og undersøge andre konkrete sager er jobcentret i Vejle også i gang med en større gennemgang af de enkelte sagsbehandleres håndtering af sanktioner. Det betyder, at nye afgørelser om en sanktion i en periode gennemgås af fire medarbejdere i stedet for to. Mere om det senere i artiklen.

Krav fra Ankestyrelsen

Ændringen i sagsbehandlingen i Vejle sker på baggrund af en praksisundersøgelse af sanktioner af kontanthjælpsmodtagere ved udeblivelse fra beskæftigelsestilbud eller samtaler, som Ankestyrelsen udkom med i slutningen af april. Den viste, at der var fejl i over halvdelen af de 95 sager fra ti kommuner, som Ankestyrelsen gennemgik.

Særlig slemt stod det til i Vejle og Odense, hvor Ankestyrelsen ville have ændret 10 ud af 11 sager, hvis kontanthjælpsmodtageren havde klaget til Ankestyrelsen. Sagerne var fra perioden 21. januar til 23. april 2021.

Mangler dokumentation

Hovedproblemet i de fleste sager er mangel på dokumentation. Sagsbehandlerne kan i princippet have gjort alt det rigtige, men har ikke skrevet det ind i afgørelsen. Det betyder, at hverken borgeren eller Ankestyrelsen kan se, om sanktionen er givet på det rigtige grundlag.

Sådan er det også i Vejle, fortæller Lone Lisby, der er leder af et supportcenter for blandt andet ydelseskontoret, der træffer den endelige afgørelse om en sanktion.

“Den gennemgående fejl er ikke selve afgørelsen, men at vi for eksempel ikke har fået skrevet ind, om vi har hentet lægelige udtalelser og måske også været ude hos borgeren. Vi glemmer at forklare borgeren, hvad vi har gjort, og vi får det ikke skrevet ind i afgørelsen,” siger hun.

Svært at sanktionere aktivitetsparate

Ankestyrelsen har i praksisundersøgelsen særligt fokus på aktivitetsparate, som ikke har et krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet på samme måde som jobparate.

Syv af de problematiske sager i Vejle var sanktioner til aktivitetsparate, mens tre handler om jobparate. Den ene, der blev godkendt af Ankestyrelsen, var en jobparat.

Det kan godt være en svær vurdering, om en sanktion virker beskæftigelsesfremmende - ikke mindst for en aktivitetsparat. Der kan være sociale, fysiske eller psykiske problemer, der får sanktionen til at virke modsat, og derfor bliver kravet større til den dokumentation, der skal underbygge sagsbehandlerens afgørelse.

Arbejdsmarkedschef i Vejle, Daniel Bomholt, siger:

“Det er mere komplekst i forhold til de aktivitetsparate, hvor det er en balance mellem at fremme empowerment og sikre en værdig sagsbehandling.”

I forbindelse med praksisundersøgelsen har Ankestyrelsen lavet en tjekliste, som sagsbehandlerne skal følge, når de skal give sanktioner. Som man kan se i slutningen af artiklen, indeholder den 15 punkter, der skal udfyldes. Det sker for at sikre borgernes retssikkerhed, inden der trækkes af ydelsen.

“Der er jo en arbejdsgang omkring sanktioner, som - hvis man ikke følger den - kommer borgeren til gode. Den er omfattende, og jeg kan godt forstå, det kan være svært som sagsbehandler at komme hele vejen rundt,” siger Daniel Bomholt.

Sagsbehandlere følges

Vejle byråd godkendte i juni en handlingsplan, der skal sikre, at jobcentret i den kommende tid får rettet op på problemerne med sanktionerne.

Det betyder, at det omfattende arbejde, det er at give en sanktion til en kontanthjælpsmodtager, bliver endnu mere omfattende i Vejle.

Hver enkelt sagsbehandlers praksis med sanktioner skal gennemgås, og i den kommende tid skal der fire ansatte ind over en sanktion i stedet for to.

"Normalt laver en beskæftigelsesrådgiver en indstilling til en sanktion, og derefter er en ydelsesrådgiver ansvarlig for afgørelsen. Nu går vi ind i en periode, hvor beskæftigelsesrådgiveren laver en indstilling, som først skal gennemgås og godkendes af en faglig konsulent eller en leder. Derefter går indstillingen til ydelsesrådgiveren, hvor en faglig konsulent eller en leder skal gennemgå og godkende afgørelsen. Tjeklisten fra Ankestyrelsen bliver brugt begge steder," forklarer Lone Lisby.

Jobcentret i Vejle var allerede før henvendelsen fra Ankestyrelsen i gang med at lave ny organisering og ændre workflow på blandt andet sanktionsområdet. Og både Daniel Bomholt og Lone Lisby er enige om, at det kræver mere struktur og mere ledelse at indføre nye arbejdsgange.

"Det handler både om retssikkerhed for borgeren og har også et læringsperspektiv for medarbejderne," siger Lone Lisby.

Omregnet i fuldtidspersoner kommer Vejle til at afsætte tre-fire ekstra medarbejdere i perioden maj 2022 til januar 2023 for indsatsen, der skal rette op på problemerne med sanktionerne.

Forholdsvis få sanktioner

Vejle hører i øvrigt til de kommuner, der sanktionerer mindst. Mens der på landsplan blev givet sanktioner til 11,5 procent af kontanthjælpsmodtagerne, var det kun 6,1 procent af kontanthjælpsmodtagerne, der blev trukket i ydelsen på grund af en sanktion. Også de under 30-årige på uddannelseshjælp og integrationsborgere bliver sanktioneret betydeligt mindre i Vejle end landsgennemsnittet.

Tjekliste ved sanktioner

TJEKLISTE TIL BRUG FOR SAGSBEHANDLING AF SAGER EFTER LAS §§ 36 OG 37