Hensigten er god nok, men utallige enkelthistorier over årene har stillet spørgsmålstegn ved hele konstruktionen. Er det overhovedet en god ide med en langvarig afklaring af arbejdsevnen, når de mennesker, der skal på førtidspension, kommer det alligevel med flere års forsinkelse?

Det er i den offentlige stemning, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) mandag satte sig sammen med SF, Radikale, Venstre, Konservative og Liberal Alliance for at gå i gang med et kritisk eftersyn af reformen om førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft 1. januar 2013.

Med reformen aftalte partierne, at yngre under 40 år ikke skulle have førtidspension. Sidste år var der flere under 40, der fik tildelt førtidspension end før reformstarten.

Det var også hensigten, at flere skulle i ordinært arbejde. Men det er kun en meget lille andel af dem, der har været igennem ressourceforløb, der ender med at gå i uddannelse eller arbejde.

Ifølge Jobindsats.dk var det i 2021 fem procent af ressourceforløbsdeltagerne, der havde opnået lønnede timer ved siden af ydelsen. Det er godt nok mere end en fordobling fra to procent i 2014, som er statistikkens tidligste år. Men det betyder jo, at 95 procent ikke er tættere på arbejdsmarkedet talt i ordinære timer.

Der er dog tidligere lavet en særskilt aftale om ressourceforløbene, så det vil Peter Hummelgaard nok ikke lægge op til debat om som det første.

Se principperne bag førtidspensions- og fleksjobreformen nederst i artiklen.

Partierne skal se på de bureaukratisk tunge rehabiliteringsteams, hvor ventetiden på afklaring for borgerne ofte er lang, fordi der skal lægeudtalelser og flere fagfolk indover. KL har foreslået, at de formelle strukturer omkring rehabiliteringsteams nedlægges, mens flere kommuner ønsker dem helt afskaffet.

Det politiske bagtæppe

Aftalen om førtidspensions- og fleksjobreformen blev til på initiativ af den socialdemokratisk ledede regering med Mette Frederiksen som beskæftigelsesminister. SF og Radikale var i regering, og partierne Venstre, Konservative og Liberal Alliance bakkede op.

Enhedslisten, der er den nuværende regerings støtteparti, opfordrer regeringen og de to øvrige støttepartier til helt at opsige reformen. Spørgsmålet er, om der bliver lyttet lige nu, hvor meningsmålingerne peger på stigende indflydelse til de blå partier efter et snart kommende valg.

Enhedslistens Victoria Velásquez var klar i mælet på sin offentlige Facebookside mandag:

"Håber SF, RV og S vil opsige forliget og smide den gamle reform i skraldespanden, så vi i stedet kan sikre støtte og hjælp til de mennesker, der i dag er i klemme og har brug for fællesskabet," skrev hun blandt andet.

Principperne bag reformen

• Reformens overordnede mål er, at flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv.

• Udviklingen på området skal vendes, så flere får en tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed adgang til at forsørge sig selv, og færrest muligt ender på varig, passiv forsørgelse.

• Flest muligt skal ansættes på det ordinære arbejdsmarked uden offentlig støtte.

• Reformen skal sikre, at der fremover er større fokus på den enkeltes ressourcer og på at udvikle den enkeltes arbejdsevne.

• Fleksjobordningen målrettes, og tilskuddet omlægges. Formålet er at sikre, at også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen, og at personer med en høj indkomst ikke får det højeste tilskud.

• Adgangen til førtidspension begrænses, og der indføres ressourceforløb, der skal sikre en tidligere, tværfaglig og sammenhængende indsats. Forløbene kan vare fra et til fem år. Nogle skal vare i et år, nogle i tre år og andre i fem år. Det er afgørende, at de i form, indhold og varighed tilpasses den enkeltes behov.