Når antallet af målgrupper i beskæftigelsesindsatsen reduceres fra 13 til fem, kræver det ikke bare ændringer i kommunernes arbejdsgange. Også de it-systemer, der understøtter indsatsen, skal tilpasses.

Hos KOMBIT er forberedelserne allerede godt i gang.

Det fortalte Anja Krogh Svane, chef for Arbejdsmarked og Beskæftigelse, da hun gjorde status på udviklingen af de kommunale it-systemer ved Kommunernes Ydelsesdag i Fredericia.

Her forklarede hun, at organisationen har arbejdet tæt sammen med blandt andre KL, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og leverandørerne af kommunernes jobcentersystemer for at forberede omlægningen.

Arbejdet er sat i gang, selv om lovgivningen endnu ikke er endeligt vedtaget. Ændringerne skal efter planen træde i kraft 1. januar 2027.

KOMBIT har allerede gennemgået de kommende ændringer i samarbejde med leverandørerne af jobcentersystemerne, og ifølge Anja Krogh Svane forventes den tekniske omlægning ikke at blive en større udfordring.

Derimod bliver der et betydeligt arbejde med at implementere reformen i kommunernes daglige indsats.

Medarbejdere og ledere skal blandt andet forholde sig til, hvordan borgere bliver placeret i de nye målgrupper, og hvordan arbejdsgangene skal tilpasses den ændrede lovgivning.

Udfordringen ligger dermed i højere grad i den organisatoriske og faglige omlægning end i selve it-systemerne.

Reformen rejser også spørgsmål om organisering

At beskæftigelsesreformen stiller kommunerne over for organisatoriske overvejelser, kom også frem under en paneldebat på Kommunernes Ydelsesdag.

Her diskuterede ledere fra København, Aarhus og Syddjurs kommuner blandt andet, hvordan ydelsesområdet skal organiseres i fremtidens beskæftigelsesindsats.

Niels Munksgaard, centerchef i Aarhus Kommune, argumenterede for at bevare ydelsesområdet som en selvstændig enhed, men med et tæt samarbejde med beskæftigelsesindsatsen.

Han fremhævede blandt andet fordelene ved fælles adresse og tæt samarbejde på ledelsesniveau.

Dorte Vang Kristensen, ydelseschef i Københavns Kommune, pegede samtidig på, at ydelsesområdet løser mange opgaver, som ikke er direkte knyttet til beskæftigelsesindsatsen.

Det gælder blandt andet pensioner og virksomhedsrefusioner.

Diskussionen viste, at kommunerne også står over for organisatoriske overvejelser i takt med, at beskæftigelsesreformen giver større frihed til at tilrettelægge indsatsen.

Mere automatisering skal frigøre medarbejdere

Omlægningen af målgrupperne er langt fra den eneste forandring, der optager KOMBIT.

På Ydelsesdagen fortalte Anja Krogh Svane også om arbejdet med at automatisere flere opgaver i de kommunale ydelsessystemer.

Ambitionen er at reducere det manuelle arbejde, så medarbejderne kan bruge mere tid på de opgaver, der kræver en individuel vurdering eller en særlig indsats.

Ifølge Anja Krogh Svane kræver øget automatisering i nogle tilfælde også ændringer i lovgivningen. Men hun fremhævede samtidig, at der fortsat er forskelle på, hvor godt kommunerne udnytter de muligheder for automatisering, som allerede findes i systemerne.

AI skal tættere på sagsbehandlingen

Kunstig intelligens fylder også stadig mere i KOMBITs udviklingsarbejde.

På Ydelsesdagen blev Anja Krogh Svane blandt andet spurgt til mulighederne for at anvende AI til tale til tekst, opsummering af sager og andre dele af sagsbehandlingen.

Hun understregede, at KOMBIT ser et potentiale, men at der endnu ikke er truffet beslutning om konkrete leverancer på området.

Til gengæld pegede hun på en klar retning for arbejdet.

Fremtidige AI-løsninger skal i højere grad udvikles tæt på de kommunale fagsystemer, hvor medarbejderne allerede arbejder, og hvor de relevante oplysninger findes.

Det skal gøre teknologien mere målrettet de konkrete opgaver i kommunernes hverdag.

Samtidig er der fokus på at udvikle løsningerne i tæt samarbejde med kommunerne, så nye teknologiske muligheder også kan omsættes til forbedringer i sagsbehandlingen.