Det er især to grupper, der har trukket beskæftigelsen op på et historisk højt niveau i Danmark.

Seniorer og ikke-vestlige indvandrere har tilsammen stået for 74 procent af beskæftigelsesfremgangen siden begyndelsen af 2019.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der bygger på tal fra Danmarks Statistik.

I perioden fra første kvartal 2019 til fjerde kvartal 2025 er antallet af lønmodtagere steget med 277.000 til godt 3.082.000 personer.

Men fremgangen er langt fra ligeligt fordelt mellem befolkningsgrupperne.

Personer på 60 år og derover med dansk oprindelse har stået for 44,3 procent af stigningen, mens ikke-vestlige indvandrere mellem 15 og 59 år tegner sig for 29,7 procent.

Det svarer til henholdsvis knap 108.000 og knap 93.000 flere beskæftigede.

Ifølge AE's cheføkonom Sofie Holme Andersen hænger udviklingen tæt sammen med de seneste års stærke arbejdsmarked.

"De seneste års økonomiske opsving har øget efterspørgslen på arbejdskraft, og det er kommet de grupper, der normalt er i en mere udsat position på arbejdsmarkedet, til gode," siger hun i en pressemeddelelse.

Stor gruppe har ikke bidraget til fremgangen

Analysen viser samtidig en markant forskel mellem befolkningsgrupperne.

Mens seniorer og indvandrere har stået for næsten hele beskæftigelsesfremgangen, har personer med dansk oprindelse under 60 år samlet set ikke bidraget til stigningen.

Denne gruppe tegner sig for et lille fald svarende til 0,1 procent af den samlede beskæftigelsesudvikling.

Det skyldes dog ikke nødvendigvis, at det er blevet sværere for gruppen at finde arbejde.

Tværtimod peger AE på, at demografiske ændringer spiller en afgørende rolle.

Alene blandt de 40-59-årige med dansk oprindelse er beskæftigelsen faldet med omkring 100.000 personer siden 2019. Men i samme periode er antallet af personer i aldersgruppen faldet med 141.000.

Andelen af de 40-59-årige med dansk oprindelse, der er i lønmodtagerbeskæftigelse, er samtidig steget fra 79,8 procent i 2019 til 80,8 procent i 2025.

Det er altså især ændringer i befolkningens sammensætning, der forklarer, hvorfor denne gruppe ikke bidrager til den samlede beskæftigelsesfremgang.

To ud af tre er nu i arbejde

For både seniorer og ikke-vestlige indvandrere er udviklingen gået den modsatte vej.

Blandt de 60-64-årige er omkring to ud af tre nu i beskæftigelse. Det samme gælder ikke-vestlige indvandrere mellem 15 og 59 år, hvor beskæftigelsesfrekvensen er nået op på 65 procent.

For seniorerne skal udviklingen blandt andet ses i lyset af en højere tilbagetrækningsalder.

Blandt de ikke-vestlige indvandrere skyldes fremgangen både, at flere er kommet i arbejde, og at gruppen er vokset.

Siden begyndelsen af 2019 er antallet af ikke-vestlige indvandrere i alderen 15-59 år steget med 26 procent. Samtidig er en større andel af gruppen kommet i beskæftigelse.

Ifølge AE er det især interessant, at fremgangen også omfatter indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i en årrække.

"Seni­orer og indvandrere er ofte mere marginaliserede på arbejdsmarkedet, så det er positivt at se en så markant beskæftigelsesfremgang hos de to grupper," siger Sofie Holme Andersen.

Stærkt arbejdsmarked åbner nye døre

AE vurderer, at den høje efterspørgsel på arbejdskraft har haft afgørende betydning for udviklingen.

Når virksomhederne har svært ved at skaffe medarbejdere, øges mulighederne for grupper, som ellers kan have vanskeligere ved at komme ind på arbejdsmarkedet.

Det gælder blandt andet seniorer, som ifølge AE fortsat risikerer at blive valgt fra på grund af forestillinger om deres kompetencer eller forventede tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Den stærke beskæftigelsesudvikling betyder derfor ikke, at barriererne er forsvundet.

Men ifølge Sofie Holme Andersen viser tallene, at et arbejdsmarked med stor efterspørgsel på arbejdskraft kan være med til at nedbryde nogle af dem.

"For begge grupper tyder det på, at det høje tryk på økonomien har givet dem mulighed for at træde ind på et arbejdsmarked, hvor de før stod længere bag i køen. Det understreger, hvor vigtigt det er, at der bliver ført en økonomisk politik, der skaber høj efterspørgsel på arbejdskraft," siger hun.