Omtrent 45.000 unge står hvert år uden for fællesskabet. Det har konsekvenser for samfundet og for den enkelte. Så store konsekvenser, at det er et af vores største samfundsproblemer.

Sådan lød det fra professor Thomas Bredgaard, Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, på årets Ungetræf.

"Vi står med et af de største samfundsproblemer," siger han.

"På trods af gode eksempler og initiativer mange steder, har vi ikke helt fået knækket nødden."

Mens flere får diagnoser og står uden for arbejdsfællesskabet tyder forskning på, at virksomhederne gerne vil inkludere i højere grad.

Den mentale sundhedskrise

Thomas Bredgaard er bekymret for den stigning, der ses i unges mistrivsel. I dag har 15 procent af de unge en diagnose, inden de er fyldt 18 år. Det er en stigning på 39 procent de sidste ti år.

"Vi ved, at der er en markant negativ sammenhæng mellem diagnoser og beskæftigelse, og at man kommer på offentlig forsørgelse," påpeger han.

"Det har store sociale, psykologiske og økonomiske konsekvenser," siger han.

"Det er det mest betydningsfulde fællesskab, og derfor er der store konsekvenser ved at stå uden for, og den her gruppe får det værre og værre over tid," siger Thomas Bredgaard.

Virksomhederne vil inkludere

Hans forskning tyder på, at der er et uforløst potentiale på arbejdsmarkedet. Den viser nemlig, at mange virksomheder gerne vil inkludere i højere grad, end de gør.

"Det er jo virksomhederne, der har nøglen til inklusion på arbejdsmarkedet," siger Thomas Bredgaard.

Han har adspurgt virksomheder, om de selv mener, at de har en social forpligtelse til at ansætte unge med mentale sundhedsudfordringer.

30 procent mener, at virksomhederne har en social forpligtelse, og er inkluderende i den forstand, at de rent faktisk har ansat en ung med udfordringer. 47 procent er såkaldte passive arbejdsgivere, som mener, at de har en social forpligtelse, men ikke har ansat en ung med udfordringer.

18 procent er afvisende, og mener ikke, at det er virksomhedernes ansvar, og har ikke ansat en. Den sidste gruppe udgør fem procent og er virksomheder som ikke mener, at de har en social forpligtelse, men alligevel har ansat en ung med udfordringer.

Samtidig oplever virksomheder, at der er en række barrierer ved inklusion. 31 procent svarer, at det ikke er muligt.

"Det kan også handle om nogle stereotype forestillinger om de unge," påpeger Thomas Bredgaard.

Dertil svarer 25 procent, at det er vanskeligt at fastholde, og 65 procent mangler viden om fastholdelse. 75 procent svarer, at de ikke har viden om tilskud og kompensationsordninger.

Virksomhederne er overvejende positive over for samarbejdet med jobcentret. 24 procent svarer i høj grad og 45 procent i nogen grad tilfredse med samarbejdet med jobcentret.

"Det er interessant, at de fleste arbejdspladser er positive over for at inkludere, men et mindretal af dem har gjort det. Det handler rigtig meget om at få udvidet samarbejdet med dem og kommunerne," siger Thomas Bredgaard.

"Jeg er optimistisk, jeg tror faktisk, vi kan lykkes med at få knækket de kurver, hvis vi gør det i fællesskab. Men vi skal gøre det nu, så problemet ikke når at vokse sig endnu større."