I KL er man positive over for den nye gymnasieuddannelse, EPX, der træder i kraft fra 2030. Samtidig kræver det et stort fokus i kommunerne at få hjulpet de unge i den rigtige retning.

Det understreger Mette Arnsfelt McPhail, kontorchef for KL’s børne-, unge- og folkeskoleområde, på årets Ungetræf i Odense.

"Vi er positive over for mange af ændringerne i uddannelsessystemet," siger Mette Arnsfelt McPhail.

Aftalen indebærer afskaffelse af 10. klasse samt udfasning af både HF og EUX, hvilket EPX (Erhvervs- og Professionsrettet Gymnasieuddannelse) skal erstatte.

EPX bliver en to-årig gymnasial uddannelse med en kombination af akademisk og praktisk uddannelse, som forbereder eleverne til erhvervsuddannelser og professionsbachelorer.

Det ændrer mange unges vej til uddannelse, hvilket både skoler og forvaltninger skal være opmærksomme på.

"Men når en række af de kendte veje forsvinder, så er det vigtigt, at vi sørger for, at alle unge har en vej ind i det nye uddannelseslandskab," siger Mette Arnsfelt McPhail.

Aftalerne om nye veje for uddannelse kommer i en tid, hvor flere og flere elever er i segregerede tilbud. I 2025 var 7 procent af eleverne segregerede, og knap 28 procent af folkeskolens samlede økonomi blev brugt på dem, viser en analyse fra AE.

Landskabet er markant ændret

Det er ikke kun omkring EPX-aftalen, at de unges vej mod uddannelse er under stor forandring.

Samtidig er initiativerne i folkeskolens kvalitetsprogram trådt i kraft, hvor man vil give unge mulighed for mere praktisk og erhvervsrettet erfaring tidligere i livet.

Det handler blandt andet om nye fagplaner og juniormesterlæren, som er trådt i kraft i dette skoleår.

"Ambitionerne er en folkeskole, der kan mere for flere, og det arbejder alle kommuner på højtryk med," siger Mette Arnsfelt McPhail.

"Reformen giver nye snitflader og muligheder, som kalder på endnu bedre samarbejde, hvor vi skal vejlede de unge i mulighederne men også begrænsningerne i de nye veje," tilføjer hun.

Flere i adskilte tilbud

Lasse Vej Toft, chefkonsulent i KL, påpeger, at det ikke kun er andelen af elever i segregerede tilbud, der fortsat stiger, der er værd at holde øje med.

Han har undersøgt, hvordan det går med unge, der har gået i STU, særligt tilrettelagt uddannelse, og FGU, forberedende grunduddannelse, som er alternative veje til uddannelse for unge, ofte med udfordringer.

Blandt dem, der afsluttede STU eller FGU i perioden oktober 2021 til september 2022, var henholdsvis 70 procent af STU-eleverne og 30 procent af FGU-eleverne på offentlig forsørgelse i september 2025.

Samtidig afbryder 30 procent af dem, der starter på FGU forløbet, før det er afsluttet.

"Det er relevant at holde øje med," påpeger han.