Tusindvis af personer med uddannelsesbaggrund i centrale velfærdsfag er ledige, selvom de er visiteret til fleksjob.

2080 lærere, pædagoger, sosu-medarbejdere og sygeplejersker stod nemlig uden fleksjob i 2025, selvom de er visiteret til et.

Det viser en ny analyse, hvor Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på foranledning af Danske Handicaporganisationer (DH) har undersøgt fleksjobledigheden.

DH-formand kalder på handling

"Det går jo elendigt, og udviklingen går den forkerte vej," siger formand for DH, Thorkild Olesen, til NB-Beskæftigelse.

Samlet set var omtrent 114.000 personer visiteret til fleksjob i 2025. Analysen viser, at andelen af ledige visiterede heraf var 13,4 procent, svarende til 15.300 personer. Det er en stigning siden 2022, hvor andelen udgjorde 12,1 procent. Analysen viser også, at over halvdelen, 55 procent, af de ledige i fleksjobordningen har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

"Vi står med flere udfordringer," understreger Thorkild Olesen.

Han påpeger, at der er et potentiale i at inkludere gruppen på arbejdsmarkedet, hvor blandt andet skoler og daginstitutioner mangler ansatte netop med disse baggrunde.

Samtidig er det også en udfordring for den enkelte, at vedkommende går i ufrivillig ledighed.

"Der er stadig fordomme om mennesker med handicap i beskæftigelsessystemet, og når vagtplaner og skemaer skal gå op, så kan det blive meget ufleksibelt," siger Thorkild Olesen.

Beskæftigelsesforvaltninger kan gøre mere

I analysen er der ikke skelnet mellem timetal for de visiterede. De ledige kan derfor være visiteret til alt fra fem til 30 timer om ugen

Fælles for mere end 15.000 personer er dog, at de ikke har fået det fleksjob, som de ellers er visiteret til.

Det er et problem, som beskæftigelsesindsatsen kan gøre mere for at løse, mener Thorkild Olesen. Han undrer sig over, at det offentlige ikke er bedre end det private til at ansætte personer med handicap.

"Det burde jo i virkeligheden være lettere for de kommunale arbejdsgivere at gå hen på den anden side af gangen og høre, om ikke de kan have en person i fleksjob," siger han.

Han opfordrer derfor til, at man tænker mere i fleksjobbere, når man har en ledig stilling i for eksempel kommunen.

"Selvfølgelig skal stillingerne slås op, men man bør også overveje, om der er nogle relevante kandidater i kontakt med jobcentret, og hjælpe kandidater med at få øjnene op for det og få søgt de jobs," siger han.

Udover hvad de kommunale jobindsatser kan gøre, så har Thorkild Olesen også et opråb til den kommende regering.

"Fleksjobpuljen, hvor man får tilskud til statslige arbejdspladser, der ansætter personer med handicap, bør udvides til kommunale og regionale arbejdspladser, så vi får en fælles fleksjobpulje," siger han.

"Beskæftigelsesforvaltningerne er nødt til at gøre noget aktivt for at gøre det bedre. Konsekvensen er ellers, at vi kommer til at mangle endnu flere varme hænder," afslutter Thorkild Olesen.