Af John Larsen, hovedkasserer i Dansk Metal.

Danmark har et af verdens mest fleksible arbejdsmarkeder. Virksomheder kan ansætte og afskedige relativt let mod at lønmodtagerne bliver grebet af et sikkerhedsnet, hvis jobbet forsvinder. Det er kernen i den danske flexicurity-model.

Netop derfor er det meget bekymrende, når Konservative fremsætter forslag om at udhule dagpengene og dermed den forsikringsordning, som over 2 millioner danskere hver måned indbetaler til.

Forslagene skal angiveligt sikre, at det ”belønner sig” at tage et arbejde for landets dagpengemodtagere.

Det er dog allerede tilfældet i dag. Ser vi på arbejdsmarkedet kan vi se, at beskæftigelsen i Danmark aldrig har været højere. Samtidig er både ledigheden og langtidsledigheden meget lav, og tæt på halvdelen af alle dagpengemodtagerne er i job inden for de første 6 måneders ledighed. I Dansk Metal er det faktisk tilfældet allerede inden for de første 3 måneder.

Konservative vil alligevel at fjerne dagpengetillægget i de første tre måneder. Det er et tillæg som gruppen af lønmodtagere med den stærkeste tilknytning til arbejdsmarkedet kan optjene retten til. Mennesker som har været i job og bidraget til fællesskabet i årevis, og kun meget sjældent bruger den forsikring, som de selv betaler til.

Tillægget er ikke en luksus. Den er et overgangsværn, der giver økonomisk stabilitet i en periode, hvor mange oplever et pludseligt og markant indkomsttab. For selv med tillægget udgør dagpengesatsen kun ca. halvdelen af den løn, som det gennemsnitlige medlem af Dansk Metal får.

Også dimittenderne står for tur. Det til trods for, at de fleste dimittender i dag kun får lige over 10.000 kr. om måneden før skat. Dimittender står ikke uden job, fordi ydelserne er for høje, men fordi overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked kan være svær for nogle. Lavere ydelser skaber ikke flere job. Det skaber økonomisk utryghed. Hvis Konservative ønsker, at flere unge hurtigt kommer i job, kræver det målrettet virksomhedssamarbejde, praktikmuligheder og relevante indgange til arbejdsmarkedet.

Og endelig kommer grønthøsteren. Konservative foreslår, at dagpengene ikke skal følge med lønudviklingen. Det lyder teknisk, og laver ikke et synligt indhug i trygheden her og nu. Men ligesom frøen der koges langsomt og ikke opdager sin skæbne er der tale om en stille udhuling år for år. Konsekvensen er klar: Afstanden mellem løn og dagpenge vokser, så forsikringsvilkårene år efter år bliver mindre trygge.

De tre forslag dækker over en grundlæggende misforståelse: at lavere ydelser automatisk giver højere beskæftigelse. Konservatives plan vil give almindelige lønmodtagere et økonomisk chok, der kan tvinge folk til at tage et job, der ikke matcher deres kompetencer eller at droppe efteruddannelsen, der havde gjort dem i stand til at øge produktiviteten på deres næste virksomhed. Det er hverken godt for den enkelte, for virksomhederne eller for samfundsøkonomien.

Konservative glemmer, at det der har gjort Danmark stærkt, netop er balancen: høj mobilitet kombineret med reel tryghed. Når trygheden forsvinder, bliver fleksibiliteten erstattet med mere rigide ansættelsesforhold. Et svækket dagpengesystem gør ikke Danmark rigere. Det gør arbejdsmarkedet mere usikkert og samfundet mere opdelt. Vi har brug for et dagpengesystem, der fortsat giver danskerne mod til at skifte job, tage chancer og omstille sig. Det er sådan, vi sikrer både vækst, sammenhængskraft og et arbejdsmarked i verdensklasse.