Kommuner kan nu søge midler til en indsats, der skal hjælpe flere ledige på kanten af arbejdsmarkedet i job og styrke virksomhedernes adgang til arbejdskraft.

Kommuner kan nu søge midler til en indsats, der skal hjælpe flere ledige på kanten af arbejdsmarkedet i job og styrke virksomhedernes adgang til arbejdskraft. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

79 mio. kr. skal styrke kommunernes indsats for ledige og virksomheder

Midlerne skal styrke kommunernes virksomhedsrettede indsats og hjælpe aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet.

Udgivet: 24/03/2026

Kasper Rasmussen

Redaktør

Del artiklen:

Kommunerne kan nu søge en pulje på knap 80 millioner kroner til at styrke den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats og hjælpe flere ledige ind på arbejdsmarkedet.

Midlerne er afsat af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og finansieret gennem EU’s Socialfond Plus. Pengene skal blandt andet bruges til at forbedre virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft og samtidig få flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i job.

Indsatsen skal gøre det lettere for særligt små og mellemstore virksomheder at rekruttere medarbejdere ved at åbne for en bredere del af arbejdsstyrken. Samtidig skal flere ledige på kanten af arbejdsmarkedet forberedes til og fastholdes i job.

Kommuner kan søge midlerne til at stå i spidsen for indsatsen. Private aktører kan også inddrages i arbejdet.

Konkret kan virksomheder blandt andet få hjælp i form af en fast kontaktperson, administrativ støtte og rådgivning, mens de ledige kan få en mere intensiv indsats med eksempelvis flere samtaler, opkvalificering og tættere opfølgning.

Målet er, at flere virksomheder får styrket deres evne til at ansætte medarbejdere med forskellige forudsætninger, og at flere ledige får fodfæste på arbejdsmarkedet.

Ifølge forventningerne skal indsatsen føre til, at omkring 400 ledige kommer i job, og at 300 af dem fastholdes i mindst tre måneder. Samtidig forventes 300 virksomheder at få styrket deres adgang til arbejdskraft.

Puljen kan søges frem til den 5. august 2026, og projekterne kan løbe frem til udgangen af 2028.

Fik du læst?

Valget sætter beskæftigelsesreformen i et limbo

Sidst opdateret: 24/03/2026 - 10:07

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]