Mens danskerne tirsdag går til stemmeurnerne, befinder beskæftigelsesreformen sig i politisk limbo.

I hvert fald hvis man spørger KL’s cheføkonom Morten Mandøe, der luftede sine betragtninger under Beskæftigelsestræf i Odense i begyndelsen af marts. Det skete få dage efter valgudskrivelsen.

Flere centrale lovforslag bag reformen var planlagt til at blive fremsat her i foråret. Det satte valget på pause.

Og ifølge Mandøe er det sandsynligt, at dele af reformen bliver genstand for politiske forhandlinger i forbindelse med dannelsen af den kommende regering.

Samme vurdering gør sig gældende hos Kim Valentin, nuværende beskæftigelsesordfører for Venstre. Han fremhæver, at en betydelig del af lovgivningen bag reformen endnu ikke er vedtaget.

Ifølge Valentin kan udfaldet af valget meget vel få betydning for reformens videre skæbne.

"Reformen er ikke på plads, før lovgivningen bag er vedtaget. Hvis der kommer et rødt flertal, kan man godt forestille sig, at man laver om på aftalen efter valget. Det frygter jeg," siger han til NB-Beskæftigelse.

Kim Valentin peger mere konkret på SF og Enhedslisten som to partier, der efter valget kan have et ønske om at ændre på reformen.

Begge partier har været kritiske over for reformen. SF forlod sidste år forhandlingerne kort før målstregen. Af den grund ser Venstres beskæftigelsesordfører en risiko for, at et rødt flertal kan føre til justeringer i reformen.

Uenighed om reformens fremtid

NB-Beskæftigelse har spurgt SF og Enhedslisten, om partierne vil ændre på beskæftigelsesreformen, hvis de får indflydelse på den kommende regering.

Hos SF lægger Karsten Hønge slet ikke skjul på, at han gerne vil ændre i reformen. Men understreger samtidig, at det skal ske inden for rammerne af det indgåede forlig.

"Selvfølgelig vil jeg gøre, hvad jeg kan for at forbedre aftalen. Når det er sagt, forestiller jeg mig ikke, at jeg kan få de øvrige partier til at bryde et forlig. Men beskæftigelsespolitik består af mange andre ting end det, der ligger i aftalen," siger Karsten Hønge.

I Enhedslisten er meldingen endnu mere klar. Her ønsker beskæftigelsesordfører Victoria Velasquez i højere grad at tage fat på selve reformens indhold.

"Jeg mener, det er magtpålæggende at få set på reformen," siger hun.

Velasquez peger blandt andet på, at reformen efter hendes opfattelse svækker mulighederne for opkvalificering og uddannelse. Samtidig advarer hun om, at reformen kan få konsekvenser for nogle af de mest udsatte borgere.

"Vi risikerer, at nogle af dem, der har allermest brug for hjælp og afklaring, ikke får det. I stedet bliver de parkeret på kontanthjælp," siger Victoria Velasquez.

Kommunerne arbejder videre på trods af politisk usikkerhed

Tilbage på Beskæftigelsestræf i Odense understregede Morten Mandøe, at implementeringen i kommunerne allerede er i fuld gang.

Alligevel er der næppe udsigt til arbejdsro efter valget. Tværtimod kan flere reformer være på vej.

"Jeg tror ikke, vi får en regering, der siger, at kommunerne nu skal have ro til at implementere alle de reformer, der allerede er vedtaget," sagde Mandøe.

Han vurderer derfor, at der efter valget bliver behov for at minde Folketinget om, hvor omfattende omstillinger der allerede er i gang.