Væksten skabes i få kommuner: Frontkommune har flere arbejdspladser end indbyggere

Tre fjerdedele af den samlede vækst i BNP skabes i fire kommuner, viser ny undersøgelse. Novo Nordisk sætter sit præg på landkortet. Se her, hvilke kommuner der har skabt den største vækst.

Udgivet: 12/03/2026

Adam Østergaard Meijer

Journalist

Del artiklen:

I Ballerup Kommune har man flere arbejdspladser end indbyggere, fortæller borgmester Jesper Würtzen (S). Samtidig har kommunen den største gennemsnitlige vækst i BNP i perioden 2019-2023.

Det viser en ny undersøgelse fra Momentum.

"Vi har i mange år arbejdet målrettet efter at skabe de bedst mulige vilkår for at drive virksomhed i kommunen. Det betyder, at både store og små virksomheder kan slå sig ned i Ballerup og tjene penge, der medvirker til at finansiere vores velfærd," siger Jesper Würtzen til Momentum.

Faktisk står de fire kommuner, der har størst BNP-vækst, for tre fjerdedele af den samlede vækst i Danmark i perioden.

Det er Ballerup, Kalundborg, Gladsaxe og Hillerød.

Ifølge Søren Aagesen, analysechef i KL, har fem af kommunerne i top-10 forbindelse til Novo Nordisk.

Det er udover de fire ovennævnte kommuner også Gentofte Kommune, der har forbindelse til Novo Nordisk.

Novo Nordisk er desuden den virksomhed i landet, der betaler mest i selskabsskat.

Du kan se listen over alle de største selskabsskattebetalere under kortet og sammenligne med tallene for BNP-vækst.

Tallene for BNP-udvikling på kommunalt niveau kommer med en vis forsinkelse, og derfor er 2023 det senest tilgængelige år med valide data.

Sidst opdateret: 12/03/2026 - 09:36

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]