Arbejdspligten blev indført for at få flere i arbejde. Nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser dog, at størstedelen fortsat er i ordningen måneder efter.

En aktindsigt, som NB-Beskæftigelse har fået fra styrelsen, giver indblik i, hvad der sker med borgere, der omfattes af arbejdspligten.

Tallene viser, at hovedparten fortsat er i ordningen tre måneder efter, de er startet i et forløb.

Af de 10.780 borgere, der var omfattet af arbejdspligten i august 2025, var 8.854 fortsat i ordningen tre måneder senere. 677 personer var kommet i lønmodtagerbeskæftigelse.

Derudover var en mindre gruppe gået videre til uddannelse eller overgået til andre ydelser eller selvforsørgelse.

Antallet steg markant i sommeren

Notatet fra STAR viser også, at antallet af borgere i arbejdspligt er steget siden ordningen trådte i kraft 1. januar 2025. I januar var 7.301 personer omfattet af indsatsen, mens tallet i løbet af året steg til 11.275 i juni og 10.780 i august.

Stigningen hænger sammen med en lovændring pr. 1. juli 2025, hvor arbejdspligten blev udvidet til også at omfatte personer på kontanthjælpens mindstesats. Samtidig blev selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen samt uddannelseshjælp afskaffet.

Antallet er dog fortsat lavere end regeringens oprindelige forventninger. Da aftalen om arbejdspligten blev indgået i 2023, var det vurderingen, at omkring 22.000 borgere ville være omfattet fra juli 2025. Senere nedjusterede regeringen skønnet til 13.000.

Udviklingen kan dog ændre sig igen. Kort før valgudskrivelsen fremlagde regeringen et udspil om ændringer i særloven for ukrainere, hvor flere blandt andet skal omfattes af arbejdspligten. Det kan ifølge udspillet betyde mellem 10.000 og 12.000 ekstra personer i ordningen.

Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har både første og andet halvår af 2025 derfor været en indkøringsfase for kommunerne.

Arbejdspligten skal først være fuldt implementeret fra 1. januar 2026.

Flere har lønnede timer

Selv om relativt få går direkte videre til ordinært arbejde, viser tallene også, at en stigende andel har lønnede timer ved siden af arbejdspligten.

I begyndelsen af 2025 havde omkring 10-11 procent af deltagerne lønmodtagerbeskæftigelse i samme måned, som de var omfattet af arbejdspligten. I løbet af sommeren steg andelen til omkring 16-17 procent.

I september 2025 havde 1.256 personer i arbejdspligt lønnede timer på en arbejdsplads.

Flere fritages fra indsatsen

Aktindsigten viser også, at en voksende gruppe fritages fra at deltage i beskæftigelsesrettede tilbud under arbejdspligten.

I januar 2025 var 1.285 personer fritaget mindst halvdelen af måneden. I sensommeren steg tallet markant. I august var 2.761 personer fritaget, mens tallet i november lå på 2.545 personer. Fritagelse kan blandt andet skyldes helbredsmæssige forhold.

Tallene er opgjort for alle landets kommuner og dækker perioden fra januar til november 2025.