Mens regeringen vil nedbringe antallet af førtidspensionister, giver udligningssystemet kommunerne et økonomisk incitament til det modsatte.

En analyse fra Dataproces viser, at kommuner i flere tilfælde kan spare penge ved at tilkende førtidspension frem for fleksjob.

Det skriver NB-Kommune.

Senioranalytiker Mathias Ruge fra VIVE vurderer, at de økonomiske incitamenter i systemet kan modarbejde regeringens mål om færre førtidspensionister.

“Det er problematisk, hvis der er incitamenter til at sende folk over på mere permanente ydelser,” siger han.

Analysen kommer samtidig med, at regeringen har indgået en politisk aftale om at genåbne 5.000 førtidspensionssager for at vurdere, om pensionerne er tildelt på korrekt grundlag.

Socialdemokratiets fungerende politiske ordfører, Mattias Tesfaye, erkender problemet og kalder det “uhensigtsmæssigt”, hvis økonomien skubber borgere fra fleksjob til førtidspension.

"Og stik imod intentionen, fordi førtidspensionen bør være sidste udvej, hvis man har en borger, der ønsker at arbejde i det omfang, de kan det," siger han i et skriftligt svar til NB-Kommune.

Handicap øger incitament til at tildele førtidspension

Årsagen er, at kommuner modtager cirka 83.000 kroner årligt i udligning for borgere mellem 20 og 59 år uden beskæftigelse.

Men beløbet bortfalder, hvis borgeren arbejder blot én time om ugen. Derfor kan en fleksjobber med tre timers arbejde koste kommunen omtrent 75.000 kroner årligt, mens en førtidspensionist koster cirka 41.000 kroner om året.

Har borgeren fået diagnosticeret et handicap inden for de seneste fem år, kan udligningen ved førtidspension stige til cirka 230.000 kroner – også et beløb, der bortfalder ved bare én times arbejde. I sådanne tilfælde kan kommunen opnå en nettogevinst på cirka 104.000 kroner ved at tilkende førtidspension, mens et fleksjob på tre timer om ugen koster omkring 75.000 kroner.

Ifølge Danske Handicaporganisationer skaber det et problematisk økonomisk incitament. Formand Thorkild Olesen advarer om, at systemet kan friste kommuner til at lade økonomien veje tungere end handicappede borgeres mulighed for at arbejde. Og det kan få konsekvenser for den enkelte, fortæller han.

"Vi ved fra undersøgelser, at man har fire gange så stor risiko for at blive ensom, når man har et handicap. Det skyldes blandt andet, at man ikke bliver en del af et arbejdsfællesskab," siger Thorkild Olesen.

Vismænd har også set problemet

Vismandsrapporten fra Det Økonomiske Råd fra december viste også at det for kommuner i nogle tilfælde økonomisk bedre betale sig, at borgere er arbejdsløse, end at de får få timers arbejde.

Ifølge overvismand Carl-Johan Dalgaard reducerer udligningssystemet kommunernes tilskyndelse til at øge beskæftigelsen.

"Vores analyser viser, at udligningsordningen svækker kommunernes incitament til at øge beskæftigelsen og uddannelsesniveauet," siger han.

Særligt for borgere længst fra arbejdsmarkedet kan kommuner opleve et nettotab, hvis de kommer i fleksjob eller deltidsbeskæftigelse. Forklaringen er, at tabet i den socioøkonomiske udligning ofte overstiger gevinsten fra skat og lavere overførsler.

Vil justere systemet i 2029

Problemet blev også rejst ved udligningsreformen i 2021, uden at incitamentet blev ændret, fremhæver Thorkild Olesen.

"Der må være en blind vinkel i forhold til det her problem. Det er jo helt ved siden af," siger han.

Men en justering af udligningssystemet er på vej. En analyse af systemet ventes at stå færdigt i 2027, hvorefter der kan indledes politiske forhandlinger om et nyt system i 2028.

"Vi vil afvente resultat af arbejdet, inden vi bliver konkrete på, hvilke ændringer vi vil gennemføre,” siger Mattias Tesfaye i et skriftligt svar.

NB-Kommune har forsøgt at få en kommentar fra partierne Venstre og Dansk Folkeparti, der begge er med i aftalen om at genåbne 5.000 førtidspensionssager. De er ikke vendt tilbage inden artiklens deadline.