Kunstig intelligens kan nu understøtte - og endda klare nogle opgaver - for sagsbehandlerne ude i landets kommuner.

Hjemlen til at bruge AI i sagsbehandling er netop trådt i kraft i forbindelse med den første del af beskæftigelsesreformen, og kommunerne har længe forberedt sig på, hvordan man kan bruge kunstig intelligens i sagsbehandling.

Arbejdsmarkedschef i Holstebro Kommune, Søren Landkildehus, er både nysgerrig på de muligheder, det giver, men samtidig har han en række forbehold. Og det er for ham afgørende, at medarbejderne får den rette oplæring i, hvordan man kan gøre det til sin hjælper og på hvilke områder de ikke kan bruge det.

"Vi skal jo have opkvalificeret vores medarbejdere, så det ikke bare er at trykke på en knap. Det kræver nogle kompetencer at eftertjekke, om det som kunstig intelligens så leverer, om det så også er i orden," siger han.

Søren Landkildehus understreger, at han på den ene side er positiv overfor, at AI og sprogmodeller vil kunne lette nogle arbejdsgange.

Dog fremhæver han samtidig, at det er helt afgørende, at man er kritisk.

"Jeg er her meget positiv i forhold til, hvad kunstig intelligens og de her store sprogmodeller vil kunne gøre i forhold til at lette nogle arbejdsgange. Det store arbejde med AI er jo flyttet fra, at vi selv skal taste en helt masse til at vi skal instruere den," siger han og uddyber:

"Men samtidig er jeg også bekymret, fordi vi ser en tendens i samfundet i forhold til, at når man får maskinerne til at gøre mere, hvad er det så i virkeligheden, man selv kan? Vi skal være skarpe på at sige, at vores medarbejdere får en ny kompetence, en metakompetence kan man i virkeligheden kalde det, i forhold til at afgøre, om det maskinen spytter ud, er ok."

Uvist hvor meget AI reelt kan

Hvad det kræver af medarbejderne at sætte sig ind i, hvordan de kan bruge AI og hele tiden sikre, at det er en hjælper, og at afgørelserne i sidste ende stadig tages af sagsbehandlerne selv, er endnu uvist.

Søren Landkildehus ser positive dele i, at AI blandt andet kan optimere sagsopsummeringer til afgørelser, hvor det kan være en hjælper i at få fremhævet de væsentlige nedslagspunkter af et langt sagsforløb og dermed spare tid for den ansatte.

Samtidig understreger han, at AI skal bruges til at effektivisere, da der ligger besparelser i reformen og dermed også afskedigelser af medarbejdere. Det kan resultere i, at sagsbehandlerne formentlig vil få en større andel af konfrontationstid med borgerne i deres arbejde.

Han påpeger, at tiden må vise, hvilken - hvis nogen - påvirkning det har på trivslen hos medarbejderne.

"Jeg er nysgerrig på, om den følelsesmæssige belastning, der er i det, kan betyde, at der er nogle nye arbejdsmiljø- og opmærksomhedspunkter, vi skal arbejde med," siger han.

50/50

Ser Søren Landekildehus mere AI i sagsbehandling som en positiv- eller negativ udvikling i det hele taget? Her stiller han sig i midten og understreger, at der er lige mange vægte i hver vægtskål.

"Jeg bliver nødt til at være 50/50, for vi ved faktisk ikke helt, hvor meget AI og sprogmodellerne kan hjælpe os rent tidsmæssigt," siger han.

Han er nysgerrig på, hvordan AI kan understøtte de besparelser, der skal laves på beskæftigelsesområdet, men mener, at man samtidig skal være meget bevidst om, hvilke opgaver AI ikke kan løse.

"Det kan noget på det administrative setup, men vi skal være meget opmærksomme på, i hvilket omfang AI kan løse de opgaver, som kommunerne tidligere har løst med for eksempel vejledning og mentor, som bliver voldsomt besparet. Der er mit spørgsmål, om man har udviklet AI's til at lave mentorindsats og øvrige vejledning?" afslutter han.