Nu er den første del af beskæftigelsesreformen trådt i kraft. Tre chefer for beskæftigelse tager godt imod dele af reformen, men der ligger også en stor opgave og venter.

For når man bliver frisat, så kræver det også, at man finder ud af, hvordan man vil tilrettelægge en central del af kommunens velfærd, nemlig at få borgere i job eller anden aktivering.

Ét sted har man fulgt politisk udarbejdede pejlemærker for reformen, mens en anden lægger vægt på, at man må tage opgaven på sig, hvis man skal løfte det ansvar, der kommer med frisættelsen.

Læs i denne artikel, hvordan der bliver arbejdet med reformen i Nordfyn, Aalborg og Gentofte kommuner, og hvordan man vil lykkes med den omfattende opgave, som der er blevet stillet.

Stor opgave i Nordfyn

"I beskæftigelsesverdenen spiser vi normalt reformer til morgenmad, men den her er meget større, end hvad vi har prøvet før. Det er positivt, men det er en stor opgave."

Det siger Kia Lund McDermott, arbejdsmarkedschef i Nordfyns Kommune om den omfattende reform, hvor første del er trådt i kraft per 1. februar.

Hun understreger, at man længe har forberedt sig, hvor man i Nordfyns Kommune allerede i sommeren sidste år fik politikerne i byrådet til at udarbejde politiske pejlemærker, som man kunne arbejde målrettet efter.

Det betyder, at byrådet allerede i august kunne sætte pejlemærker, så man i fællesskab kunne arbejde mod Fælles Veje til Ny Velfærd. De indebærer blandt andet, at kommunen vil bruge businesscases for at få den rigtige viden, og at samtlige borgere vil blive screenet for jobpotentiale.

Kia Lund McDermott mener, at vi skal godt ind i 2027 for at se, hvilke effekter reformen har, men hun påpeger, at de konkrete pejlemærker som rettesnor er helt centrale for den nye organisering af beskæftigelsesindsatsen. Samtidig skal reformens dele implementeres gradvist, og det giver visse udfordringer, påpeger Kia Lund McDermott.

Hun fremhæver de hidtil obligatoriske indsatser som løbende samtaler, ressourceforløb og jobprøvning som nogle af de ting, som man nu vil se på og potentielt gentænke.

"Hvad gør vi så? Det er nogle vigtige samtaler, vi skal have med medarbejderne, og vi skal kigge i vores arbejdsgange og finde ud af, hvad der virker. Og det første år må vi prøve nogle ting af," siger hun og understreger, at de er dygtige til at spotte de borgere, som har behov for indsatser eller har risiko for at være ledige i længere tid.

"Reformen giver mulighed for nogle andre samarbejder og snitflader, hvor vi kan kigge på tilgang til borgere på en anden måde. Det er positivt, da nogle borgere, der har rigtig mange sager i forskellige forvaltninger," siger hun.

Jobcenter Nordfyn har lavet en ny organisationsstruktur for at imødekomme reformen. Foreløbigt har man beholdt navnet på jobcentret, men om et års tid når de næste elementer træder i kraft, vil man tage stilling til, om man vil beholde navnet.

Gentofte gør op med målgrupper

I Gentofte Kommune har man arbejdet målrettet med at gøre op med målgrupperne. Hvor man har gået fra skarpt opdelte grupper, har man nu skabt en mere fleksibel organisering.

Det fortæller Kasper Tange Jørgensen, afdelingschef i Borger, Erhverv, Beskæftigelse og Integration. Han understreger, at arbejdet med reformen har været i gang i et par år nu, og han er overordnet positiv overfor, at der kommer en højere grad af lokal frihed, men har forbehold ved de besparelser, der følger med.

"Reformen er et mulighedsrum og en sjov legeplads, hvor vi får et ansvar, vi ikke har haft før. Vi skal samarbejde med vores lokale politikere på en anden måde nu, hvor de har mere magt fremfor, at lovgivningen kommer fra Christiansborg," siger han.

Kasper Tange Jørgensen fortæller, at kommunen har igangsat en række nye initiativer for eksempel naturterapi til borgere, der kan have gavn af det. Samtidig arbejder kommunen på en ny organisering, hvor man tænker målgrupper og indsatser som en samlet enhed, og hvor medarbejdere skal arbejde hybridt og autonomt. Her skal den med ansvar for borgeren og myndighedsarbejdet for eksempel også stå for virksomhedskontakt. Dertil går man væk fra de lovpligtige samtaler, og vil i stedet kalde det dialog eller tjek ind.

Han fortæller derudover, at kommunen de seneste år har afventet, hvilken rolle AI får nu. Reformen lægger op til, at man i højere grad kan gøre brug af AI i sagsbehandlingen.

"Jeg er ikke modstander af teknologien, den kan helt sikkert hjælpe med for eksempel at optage og opsummere sager. Men jeg mener ikke, at det skal være bærende i vores beskæftigelsesindsats," understreger han.

Forenklingen er velkommen i Aalborg

Også i Aalborg Kommune ser man en stor opgave forude med de rammer, der ligger bag beskæftigelsesreformen. Jesper Dahlgaard, job- og uddannelseschef i kommunen, ser mange positive ting i reformen og dens regelforenkling.

"Det er godt, at vi får forenklet nogle ting. Det er rammen, der bliver forenklet, men forenklingen skal jo findes ude i det, vi gør. Så ansvaret for det er jo sådan set ledere, medarbejdere og politikere."

Mens han understreger, at han er tilfreds med forenklingen, så vil ingen af ændringerne komme af sig selv, påpeger Jesper Dahlgaard.

"Det er jo mindre fokus på proceskrav. Det synes jeg sådan set er godt, fordi det giver noget frihed til, at vi selv kan handle. Men vi skal også gribe frihed. Det er det, der er pointen," siger han og understreger:

"Bare fordi rammen er ændret, så kommer det jo ikke af sig selv."

"Der har i lang tid været et styringsregime, hvor der nu kommer en kursændring. Alt fra ledelsestilsyn, måder vi følger op på, måden ting bliver målt på. Alt det skal nu justeres, så det er en radikal ændring. Vi skal gribe den, for hvis vi ikke får lavet om på de ting, så vil vi om et par år kigge på hinanden og sige 'var det så det?'"

Der er dog en ting ved reformen, man ikke kan komme udenom, som er en udfordring. Der skal spares på beskæftigelsesområdet, og Aalborg skal over de kommende tre år spare 90 millioner kroner.

"På den korte bane, så bliver der færre penge. Men på lang sigt, så håber jeg da egentlig, at vi kan lave en bedre beskæftigelse, synes jeg," siger Jesper Dahlgaard.

"Det betyder jo selvfølgelig, at der er gode kollegaer og indsatser, som selvfølgelig ikke kan leveres mere. Så det kommer da på den korte bane til at gå ud over nogen, men giver det så også samtidig mulighed for at få mere fokus på det rigtige, så tror jeg, at på sigt, det kan blive bedre."

Læs mere om, hvilke dele af reformen der er trådt i kraft i artiklen nedenfor.