Beskæftigelsesreformens hovedelementer

• Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) præsenterede sammen med aftalepartierne Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre i april den omfattende reform, som skal give besparelser på beskæftigelsesområdet på 2,59 milliarder kroner frem mod 2030.

• Kommunerne vil fremover blive målt på, hvor gode de er til at få borgere i job, og man fjerner derfor det skærpede tilsyn. Den statslige opfølgning på beskæftigelsesindsatsen vil fremover fokusere på, om kommuner og a-kasser formår at få borgere i job eller uddannelse og på tilfredsheden med indsatsen.

• At alle borgere som udgangspunkt forventes at kunne få et job indenfor seks måneder og alle kontanthjælpsmodtagere er dermed som udgangspunkt "jobparate".

• Dertil møder man flere unge med fokus på job, da uddannelse ikke er vejen frem for alle, og derfor afskaffes "uddannelsespålægget".

• For at styrke kommunernes incitament til at gøre en indsats for, at de ledige længst fra arbejdsmarkedet får løntimer, indføres en jobpræmie til kommunerne. Det skal give et klart og tydeligt incitament for kommunerne til at yde en ekstra indsats for at få borgere med flere år uden fodfæste på arbejdsmarkedet i ordinær beskæftigelse. Jo flere løntimer borgerne opnår, jo større bliver den samlede indtægt til kommunen. Kommunen kan bruge indtægterne fra jobpræmien til serviceudgifter. Den konkrete model for jobpræmien skal fastlægges som led i udmøntningen.

• Som led i forenklingen afskaffes ressourceforløb, jobafklaringsforløb, revalideringsordningen, særlig støtte, indsatsgarantien, ret til personlig jobformidler og ret til samtale med sundhedskoordinator i forbindelse med et konkret tilbud. Sygemeldte, der ikke kan få forlænget deres sygedagpenge, vil overgå til en reduceret sygedagpengesats.

• Kravene til antal samtaler og tilbud for dagpengemodtagere og jobparate ledige harmoniseres også, så der fremover stilles krav om minimum fire samtaler og ét aktiveringstilbud inden for de første seks måneder.

• Det vil give større fleksibilitet for kommunen til at vurdere, om borgeren har størst gavn af fx et social- eller sundhedstilbud. For borgere længere fra arbejdsmarkedet og sygemeldte reduceres kravet til antallet af samtaler fra de nuværende fire til én samtale inden for de første seks måneder.

• Sygemeldte fra beskæftigelse flyttes ud af beskæftigelsesindsatsen.

• A-kasser og private leverandører skal spille en større rolle i beskæftigelsesindsatsen. Derfor sættes et treårigt forsøg i gang, hvor borgere tættest på arbejdsmarkedet skal have mere indflydelse på deres eget forløb. Derfor får udvalgte dagpengemodtagere frit valg til et kontaktforløb hos enten kommunen, a-kassen eller en anden aktør.

Blandt andet de ovenstående initiativer skal frigive 2,7 milliarder varigt på beskæftigelsesområdet.