Da Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører Nick Zimmermann fra Folketingets talerstol kaldte Morten Sodemann politisk “venstredrejet” og dermed utroværdig som ekspert, var det for Sodemann langt mere end bare endnu en skarp politisk markering.

For ham var det endnu et eksempel på, hvordan faglighed skydes ned, når den udfordrer den politiske fortælling.

Udtalelsen faldt under Folketingets forespørgselsdebat om førtidspension den 15. januar, hvor Dansk Folkeparti havde indkaldt beskæftigelsesministeren og Folketingets ordførere til debat om ikke-vestlige indvandrere på førtidspension.

I debatten henviste Radikale Venstres beskæftigelsesordfører Samira Nawa til forskning fra Morten Sodemann, der blandt andet viser, at flygtninge ofte venter markant længere end etnisk danske borgere på at få tilkendt førtidspension.

Det fik Nick Zimmermann til at afvise Sodemann som ekspert:

"Lige præcis den her læge (…) er ikke for mig en professionel eller en ekspert inden for området. Det er helt klart og tydeligt, at han har en venstredrejet politisk agenda. Det er jeg slet ikke et sekund i tvivl om," lød det fra Folketingets talerstol.

Morten Sodemann arbejder med sundhed blandt indvandrere, og udtalelsen blev for ham endnu et eksempel på, hvordan forskningsbaseret viden kan blive gjort til et politisk mål.

"Jeg reagerer, fordi det ikke er første gang. Jeg har arbejdet med det her felt i rigtig mange år, og når der kommer faglighed ind, som går imod den politiske fortælling, så sker der indimellem det, at man går efter personen i stedet for indholdet," siger han til NB-Beskæftigelse.

Et ulige spil mellem politik og forskning

Ifølge Sodemann er problemet ikke politisk uenighed eller kritik i sig selv, men den måde debatten forskydes på, når forskere bliver gjort til politiske aktører frem for faglige bidragydere.

"Det er et ulige spil. Politikere kan definere, hvad der er fakta, hvem der er troværdige, og hvem der er venstredrejede. Som forsker har man ikke mulighed for genmæle fra Folketingets talerstol," siger han.

Han understreger, at han udtaler sig som læge og forsker med mange års klinisk erfaring – og altså ikke som politiker.

"Jeg udtaler mig ikke ideologisk. Jeg kommer med erfaring fra frontlinjen. Jeg kan se, at rigtig mange mennesker bliver afklaret ekstremt sent i systemet, fordi deres sager er mere komplekse. De går i årevis på kontanthjælp eller hjemrejseydelse uden reel afklaring," fastslår han.

Ifølge Sodemann er det et langt større problem end forestillingen om systematisk snyd med førtidspension.

"Jeg har ikke set systematisk snyd. Socialrådgiverne hos os har heller ikke set det. Det betyder ikke, at der aldrig findes snyd, men det er ikke det strukturelle problem. Det strukturelle problem er alle dem, der aldrig bliver ordentligt afklaret," siger han.

Trump-metoden sniger sig ind

Morten Sodemann trækker selv en parallel til den måde, Donald Trump er kendt for at udfordre videnskab og fakta.

"Der er politikere, som bevidst blander ting sammen og bruger løsrevne tal og alternative forklaringer, som man aldrig ville acceptere fagligt. Det minder om den måde, Donald Trump arbejder på. Hvis noget gentages ofte nok, bliver det en sandhed i den politiske virkelighed," siger han.

I Sodemanns optik forsvinder præmisserne for en saglig debat, når forskere diskvalificeres som personer.

"Som forsker arbejder man med transparens, metode og dokumentation. Men når man bare bliver mødt med, at man er politisk, så er diskussionen lukket. Det er ikke en faglig uenighed. Det er en diskvalifikation," siger han.

Han frygter, at udviklingen vil holde yngre kolleger fra at deltage i den offentlige debat.

"Der findes undersøgelser, som viser, at mange yngre forskere er bange for at deltage i den offentlige debat. De kan se, hvad der sker, når man bliver hængt ud politisk. Og så tier man. Det er farligt," påpeger han.

Patienterne betaler prisen

For Morten Sodemann er det vigtigste perspektiv dog hverken hans egen person eller forskernes arbejdsvilkår, men patienterne.

"Mine patienter er fuldstændig ligeglade med, om noget er højre- eller venstredrejet. De vil bare blive set, hørt og forstået på deres præmisser," siger han.

Ifølge Sodemann risikerer den hårde retorik i førtidspension-debatten at skabe håbløshed blandt nogle af de mest udsatte borgere.

"De lever i årevis i uvished, ekstrem fattigdom og uden perspektiv. Når deres sygdom og liv bliver brugt som politisk skyts, giver de op. Og når mennesker giver op, bliver de næsten umulige at hjælpe," siger han.

Derfor efterlyser han, at Folketinget, og særligt Folketingets Præsidium, tager ansvar for tonen i debatten.

"Jeg siger ikke, at der skal være regler for, hvad man må mene. Men der burde være klare pejlemærker for, hvordan man omtaler forskning og navngivne forskere. Det her er uacceptabel adfærd. Hvis Folketinget mener noget andet, vil jeg gerne høre hvorfor," siger Morten Sodemann.

NB-Beskæftigelse har forelagt kritikken for Nick Zimmermann. Han understreger, at han står ved sine udtalelser, men afviser at udtale sig yderligere.