Knap 45.000 unge i Danmark står uden job og uddannelse, og tallet har ligget næsten uændret siden 2017, hvor et bredt flertal i Folketinget besluttede, at gruppen skulle nedbringes markant.

Siden da har regeringen indført den forberedende grunduddannelse (FGU), som et målrettet tilbud til unge, der har svært ved at komme videre i uddannelse eller arbejde.

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), baseret på registerdata fra Danmarks Statistik, viser, at uddannelsen virker – men at brugen af den varierer markant fra kommune til kommune.

I Assens kommune ligger man højt, næsten halvdelen af de unge i den her gruppe har gennemført et FGU-forløb. Borgmester i Assens, Søren Steen Andersen (V) siger til NB-Økonomi, at man for et par år siden lå lavt, men at man nu har sat fokus på FGU:

"Vi lå lavt, men vi kan se at det virker, og vi kunne se at vi i kommunen havde et væsentligt større potentiale til at få flere igennem et FGU-forløb. Jeg tror faktisk og jeg mener data viser det, at FGU kan være med få vendt den her dårlige statistik med alt for mange unge uden uddannelse eller arbejde."

Syv ud af ti kommer videre

Ifølge AE er 72 procent af de unge, der fuldfører en FGU, i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse ét år efter. Tre år efter gælder det 71 procent.

De unge, der ikke kommer videre, modtager typisk uddannelseshjælp eller er selvforsørgende.

Omkring to ud af tre af dem, der fortsætter i uddannelse, begynder på en erhvervsuddannelse, mens en tredjedel vælger en gymnasial uddannelse – oftest HF.

”Når syv ud af ti unge rent faktisk kommer i gang med en uddannelse eller ind på arbejdsmarkedet, så taler det et tydeligt sprog om, at FGU’en virker. Men hvis kommunerne ikke henviser de unge til uddannelsen, nytter det meget lidt,” siger Rasmus Lindø Kaslund, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, i en pressemeddelelse.

Faaborg-Midtfyn i top – Gentofte i bund

Kommunerne adskiller sig markant, når det gælder, hvor mange unge de visiterer til FGU.

I kommuner som Faaborg-Midtfyn, Lolland, Fredericia, Randers og Rebild har halvdelen eller flere af de unge, der har stået uden for job og uddannelse i mindst to år, gennemført et FGU-forløb.

I den anden ende ligger kommuner som Rudersdal og Gentofte, hvor kun omkring hver femte ung i målgruppen har været på FGU.

Uddannelsen skal give sårbare unge en vej videre

FGU blev oprettet i 2019 og er målrettet unge med både faglige og sociale udfordringer. Under halvdelen af eleverne har bestået dansk og matematik i 9. klasse, og syv ud af ti stod uden for job og uddannelse, før de begyndte på uddannelsen.

Ifølge AE viser forskellene mellem kommunerne, at der stadig er et stort potentiale i at bruge FGU mere systematisk.

”FGU’en er sat i verden for at give nogle af vores mest sårbare unge en god vej ind i voksenlivet. Men der er stor forskel på chancen for at blive tilbudt en plads på uddannelsen, alt efter om du er ung i den ene eller den anden ende af landet,” siger Rasmus Lindø Kaslund i pressemeddelelsen.

Evaluering fra ministeriet er også positiv overfor FGU

Børne- og Undervisningsministeriets evaluering af FGU fra februar 2024 viser, at uddannelsen generelt lever op til sit formål om at få unge videre i uddannelse eller job. Ministeriets evaluering viste at 71 procent af eleverne er i gang fire måneder efter endt FGU, og 64 procent efter et år, mens unge, der ikke fuldfører, klarer sig markant dårligere.

Det arbejdsmarkedsrettede egu-spor har de bedste resultater: 80 procent af eleverne er i uddannelse eller beskæftigelse et år efter forløbet, og mange fortsætter i erhvervsuddannelser via ny mesterlære. FGU fungerer dermed som et effektivt springbræt for unge med behov for en praktisk vej videre.

Evalueringen viste også, at elever på FGU generelt har svage faglige forudsætninger – under halvdelen har bestået dansk og matematik i 9. klasse – og at syv ud af ti stod uden job eller uddannelse før de begyndte.