Andelen af danskere på offentlig forsørgelse er historisk lav.

Alligevel fremhæver Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i en ny analyse, at gruppen af “varigt forsørgede” er vokset med 100.000 personer siden 2017.

Tallene er selektivt udvalgt og giver et skævt billede af virkeligheden, mener chefanalytiker Kristoffer Lind Glavind fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Han henviser til, at ifølge DA's egne tal er stigningen reelt kun omkring 52.000, når man tager højde for befolkningsvækst og stigende pensionsalder. Desuden er det misvisende, at fleksjobbere, som faktisk har fået fodfæste på arbejdsmarkedet, tælles med i DA’s fremstilling af “varigt forsørgede”.

“Et problem med analysen er, at der måles i antal uden at tage højde for, at arbejdsmarkedet reelt ser helt anderledes ud end i 2017. Vi er blevet flere i den arbejdsdygtige alder, og folkepensionsalderen er steget fra 65 til 67 år,” siger Kristoffer Lind Glavind.

Han mener også, at DA udvælger de ydelser, hvor antallet af personer er steget: førtidspension, seniorpension, ressourceforløb, fleksjob og ledighedsydelse – mens ydelser som kontanthjælp, efterløn og dagpenge, som er faldet markant, ikke indgår.

“På den måde cherry-picker de tallene. Ser man på det samlede billede, forsvinder halvdelen af de 100.000 personer,” siger han til NB-Beskæftigelse.

DA: AE vender det blinde øje til udfordringen

Hos Dansk Arbejdsgiverforening afviser cheføkonom Anders Borup Christensen kritikken og kalder AE’s udlægning “en misforståelse af både metode og pointe”.

"DA’s analyse handler ikke om alle former for offentlig forsørgelse, men om den gruppe, der har en varig helbredsbetinget tilknytning til overførselssystemet – personer på førtidspension, seniorpension, ressourceforløb, fleksjob og ledighedsydelse. Det er borgere, som i mange år – ofte resten af arbejdslivet – modtager offentlig forsørgelse," skriver han.

Ifølge ham er det netop denne gruppe, der giver anledning til bekymring.

“AE påpeger, at den samlede andel af offentligt forsørgede er historisk lav. Det er rigtigt og positivt, men ikke pointen med vores analyse. For samtidig er antallet på varig helbredsbetinget forsørgelse steget med omkring 100.000 siden 2017 – også når man tager højde for pensionsalderen. Det er en markant stigning.”

Anders Borup Christensen peger især på den voksende gruppe af yngre på førtidspension som et alvorligt signal:

“En stor del af stigningen skyldes, at flere under 40 år nu får førtidspension på grund af psykiske diagnoser – mennesker, som samfundet i praksis opgiver årtier før folkepensionen. Det er ærligt talt overraskende, at AE ikke er bekymret over den udvikling.”

Fleksjob splitter parterne: Succeshistorie eller permanent forsørgelsesydelse?

Et andet stridspunkt er, hvordan fleksjob skal forstås.

Kristoffer Lind Glavind betegner ordningen som en succeshistorie, fordi den bringer mennesker fra kontanthjælp tættere på arbejdsmarkedet.

Men ifølge Anders Borup Christensen fungerer fleksjob i stigende grad som en permanent forsørgelsesydelse.

“Den gennemsnitlige arbejdstid er kun omkring ni timer om ugen, og mange arbejder fem eller færre. Før reformen af førtidspension og fleksjob i 2013 var timetallet markant højere. Det er derfor ikke den succeshistorie, AE påstår.”

Ifølge DA handler analysen ikke om at male et mørkt billede, men om at pege på en reel samfundsudfordring, hvor flere borgere permanent forlader arbejdsmarkedet af helbredsmæssige årsager.

AE fastholder derimod, at udviklingen snarere afspejler et stærkt og inkluderende arbejdsmarked, hvor flere får mulighed for at arbejde – også på nedsat tid.

“Vi har aldrig haft så lav en andel af offentlig forsørgelse siden 1970’erne. Den påståede stigning i varigt forsørgede er ikke et reelt problem, men et resultat af, at man ser på et snævert udsnit af ydelser,” siger Kristoffer Lind Glavind.