Tre lovforslag, der udmønter anden del af den historiske beskæftigelsesreform, har netop været i høring.

Den nye hovedlov om aktiv beskæftigelsesindsats skal forenkle og modernisere beskæftigelsesindsatsen og give kommuner og a-kasser større frihed til at tilrettelægge indsatsen for borgere længere fra arbejdsmarkedet.

Høringsperioden løb fra den 13. oktober til den 10. november 2025, og aktører på beskæftigelsesområdet har nu afgivet deres vurderinger. Der er både ros og kritik, men flere gennemgående temaer går igen: behovet for fagligt spillerum, risikoen for at udsatte borgere tabes, og vigtigheden af klare og anvendelige rammer for kommuner og a-kasser.

HK Kommunal: Jobreform vil sortere borgerne i A- og B-hold

HK Kommunal advarer i sit høringssvar om, at massive besparelser og færre muligheder i beskæftigelsesindsatsen risikerer at skabe A-, B- og C-hold blandt borgerne. Særligt udsatte grupper som unge, sygemeldte og borgere med komplekse udfordringer vil ifølge HK Kommunal blive ramt hårdt, hvis kommunerne kun skal tilbyde én årlig samtale.

“Vi risikerer at tabe udsatte unge på gulvet og afskære dem fra muligheden for at komme ind på arbejdsmarkedet og få en uddannelse,” lyder det fra HK Kommunals næstformand, Kasper Ejlertsen.

Fagforeningen kritiserer også den forventede reduktion i ØVO-aktiviteter (øvrig vejledning, opkvalificering og mentorstøtte), som de vurderer er afgørende for de mest sårbare borgere.

Danske A-kasser: Ros til lovudkastet – men krav om klare rammer

Danske A-kasser roser det gennemarbejdede lovudkast og vurderer, at det overordnet giver klare rammer for en fagligt fri beskæftigelsesindsats. Samtidig advarer de om, at nogle bestemmelser kan begrænse kvaliteten, eksempelvis omkring nytteindsats, uddannelsespålæg og brug af AI.

Karen Louise Riis, vicedirektør i Danske A-kasser, fremhæver, at nytteindsatsen bør målrettes de ledige, der har sværest ved at opnå eller fastholde beskæftigelse, og at de midlertidige forsøg i a-kasserne fra 1. januar 2027 skal have solide rammer og evalueringer. Hun understreger også behovet for lovhjemmel til brug af kunstig intelligens, så digital udvikling ikke bremses.

KL: Fokus på frihed, resultater og faglighed

KL fremhæver i sit høringssvar, at den nye hovedlov på mange måder forenkler beskæftigelsesindsatsen.

Færre målgrupper, mindre bureaukrati og større frihed til kommunerne skaber mulighed for mere individuelle forløb, tilpasset borgernes og virksomhedernes behov.

KL understreger samtidig, at loven ikke bør fokusere for meget på proceskrav, men på resultater. Tilliden til medarbejdernes faglighed og relationen mellem borger og sagsbehandler bør være central. KL påpeger dog, at visse elementer i lovforslaget ikke fuldt ud lever op til intentionerne i den politiske aftale, eksempelvis omkring kontaktforløb, den årlige afklaring og hjemmel til brug af kunstig intelligens.

Dansk Socialrådgiverforening: Behov for ressourcer og helhedsorientering

Dansk Socialrådgiverforening hilser den nye hovedlov velkommen som en mulighed for at starte på en frisk og forenkle en kompleks lovstruktur. Samtidig fremhæver de, at lovens implementering kræver klare og anvendelige vejledninger samt tilstrækkelig faglig kapacitet hos kommunerne.

For DS er det afgørende, at udsatte ledige og unge med komplekse udfordringer ikke tabes i overgangen til en mere jobrettet indsats. De peger på behovet for tæt kontakt og helhedsorienterede planer, herunder ret til udviklingsfleksjob, samt sikre at afklarings- og kontaktforløb er reelle og fagligt funderede.

Høringssvarene peger på både styrker og svagheder i den nye hovedlov

De fire aktørers høringssvar viser en klar fælles bekymring for, at de mest udsatte borgere kan blive tabt, hvis indsatsen forenkles uden tilstrækkelige ressourcer og fagligt spillerum. Samtidig roser de lovens intention om færre målgrupper, mere frihed til kommuner og a-kasser samt fokus på resultater fremfor proceskrav.

Høringssvarene peger samlet på behovet for:

• Tydelige rammer for kontaktforløb, afklaringer og opfølgning.
• Tilstrækkelige ressourcer og faglig kapacitet til at understøtte udsatte borgere.
• Klarere regler for brug af nytteindsats, udviklingsfleksjob og AI.
• Fokus på både individuelle behov og resultater frem for bureaukrati.