Efterårets kommunalvalg står højt på dagsordenen, når flere end 1.000 af jobcentrenes ledere og nøglemedarbejdere torsdag og fredag mødes til JobCAMP i Aalborg.

De kommende dage vil formentlig give et praj om, hvor den lokale indsats er på vej hen, når kommunale ledere, nøglemedarbejdere og politikere får lejlighed til at drøfte, hvordan kommunerne skal gribe de nye muligheder an.

Med den historiske beskæftigelsesreform får kommunerne for første gang reelle frihedsgrader – men samtidig skal området spare milliarder. Det åbner et centralt spørgsmål: Vil politikerne investere i en stærk lokal beskæftigelsesindsats, eller bliver området en “discountvare” i kommunaløkonomiens supermarked?

Den nu tidligere beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen har i et interview med NB-Beskæftigelse understreget, at hun håber, beskæftigelsesområdet vil få en mere fremtrædende rolle i efterårets kommunalvalg, som er i fuld gang.

“Jeg kan godt forstå, at det tidligere ikke har været et højt prioriteret politisk emne i kommunerne. Det har været så detaljstyret, at der har været meget begrænsede muligheder for at gøre noget lokalt. De rammer bliver meget bedre nu, så jeg håber, at det kommer til at fylde i de lokale diskussioner.”

Set i det lys er det bemærkelsesværdigt, at det i dag er Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører Jens Joel, og ikke den nye beskæftigelsesminister Kaare Dybvad, der repræsenterer regeringen på JobCAMP, fire uger før valgstederne åbner.

Kommunerne står ved en skillevej

De nyligt indgåede budgetter viser, at de folkevalgte i kommunerne har vidt forskellige tilgange: I størstedelen bliver der allerede næste år skåret ned på indsatserne, og de første fyringssedler er allerede blevet uddelt i flere kommuner.

Enkelte steder, som i Ballerup, vælger man at udskyde sparekravet i reformen, så den nye kommunalbestyrelse efter valget får medindflydelse på, hvordan reformen skal implementeres lokalt.

Kommunalvalget den 18. november kan blive et pejlemærke for, om kommunerne de kommende år vil bruge frihedsgraderne til at styrke indsatsen eller prioritere andre velfærdsområder.

Udfordringen er konkret: Kommunerne skal spare 2,7 milliarder kroner frem mod 2030, heraf 960 millioner allerede næste år. Mange af besparelserne rammer indsatser for borgere længst væk fra arbejdsmarkedet, det gælder bl.a. jobsøgningskurser, mentorstøtte og livsmestringsforløb. Risikoen er, at de mest udsatte bliver tabt, mens fokus i højere grad rettes mod borgere med størst jobpotentiale.

Som Kira West, formand for Rådet for Socialt Udsatte, påpeger, kan reformen blive en gave, hvis friheden bruges til helhedsorienteret hjælp. Men den kan også blive en fælde, hvis kommunerne i en presset økonomi lader de svageste borgere i stikken.

Bag kulisserne på årets JobCAMP mødes desuden kommunalpolitikerne torsdag eftermiddag til en session om, hvordan de nye frihedsgrader kan omsættes til en effektiv indsats.

Her vil Jens Erik Zebis, direktør for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, præsentere viden om, hvad der virker i beskæftigelsesindsatsen for aktivitetsparate, jobparate og unge. Den efterfølgende diskussion ved bordene skal give politikerne konkrete redskaber til at prioritere lokalt i en tid med færre regler, stramme budgetter og større ansvar.

JobCAMP bliver dermed ikke kun en faglig konference, men også et forvarsel på, hvordan kommunalpolitikere vil bruge de nye frihedsgrader. Spørgsmålet er, om kommunerne tør investere i en styrket indsats eller lade økonomien trække i en anden retning.