Af Ditte Gottlieb Bredahl, formand for HK Kommunal Hovedstaden og Rasmus Balslev, formand for Dansk Socialrådgiverforening Region Øst.

Kære kommunalbestyrelser i hovedstadsområdet

I de kommende uger skal I og jeres kollegaer i hele landet lægge brikkerne til kommunernes budgetter for 2026. Et af de mest centrale temaer bør være rammerne for fremtidens beskæftigelsesindsats, som mere end nogensinde er et kommunalpolitisk ansvar.

Den nye beskæftigelsesreform træder i kraft 1. januar 2026 og indeholder historisk stor frihed til, at kommunerne selv tilrettelægger deres indsats over for ledige borgere. Reformen lægger desuden op til, at der i højere grad skal lyttes til de lediges ønsker og synspunkter. Men samtidig skal kommunerne gennemføre meget store besparelser på beskæftigelsesområdet, som I nu selv får ansvaret for.

Næste år – i 2026 – skal kommunerne spare 960 mio. kr. på at hjælpe de ledige. Året efter vokser sparekravet til 1.890 mio. kr. om året. Og når reformen er fuldt indfaset i 2030, skal kommunerne have skåret deres beskæftigelsesindsats med astronomiske 2,7 mia. kr. om året.

Det betyder, at kommunerne skal løfte en meget stor opgave med 25 procent færre penge til at lykkes. Hvis intentionerne skal indfries, forudsætter det stor kommunalpolitisk vilje til at prioritere indsatsen over for vores ledige medborgere.

Det er godt og på tide, at Christiansborg dropper den jungle af stive detailregler, som skiftende beskæftigelsesministre selv har fået vedtaget. De stive regler har gjort samarbejdet virkelig besværligt for mange ledige og for vores medlemmer, der arbejder som konsulenter, vejledere, socialformidlere og socialrådgivere i de nuværende jobcentre.

Færre proceskrav og en mindre rigid opdeling af sociale og beskæftigelsesrettede mål og indsatser kan blive en stor gevinst. Mange ledige har nemlig flere udfordringer i livet end deres ledighed – socialt og/eller sundhedsmæssigt. Mange har derfor brug for en helhedsorienteret indsats, der handler om andet og mere end at søge det nærmeste ledige job. Ofte er den korteste vej til beskæftigelse nemlig den lange vej, der skaber stabilitet i flere af livets forhold, for eksempel helbred, bolig og familie.

Massive krav til kommunerne

Vores medlemmer giver entydigt udtryk for, at de har svært ved at se de gode intentioner i reformen blive indfriet, hvis de skal undvære op mod hver fjerde kollega eller skære massivt i afklarings- og opkvalificeringstilbud til de ledige. Borgernes lovfæstede ret til en årlig afklaring af deres situation skal være reel og ikke foretages uden om borgeren. Det kræver i sagens natur, at medarbejderne har tid til kontinuerlige samtaler med borgeren og samarbejde med relevante fagpersoner og virksomheder.

Samtidig er kommunerne i fuld gang med at implementere det nye krav om arbejdspligt for ca. 22.000 borgere på kontanthjælp, der ikke har opholdt sig i Danmark i de seneste 9 ud af 10 år. Det er en ny og meget arbejdskrævende opgave, der slet ikke rimer på regeringens ambitioner om at afbureaukratisere. Det er en lovbunden opgave, som kommunerne ikke kan undlade at afsætte ressourcer til. Og hvis ordningen skal bringe de ledige bare en smule nærmere arbejdsmarkedet, kræver det særdeles dygtige medarbejdere, der kan skabe meningsfulde forløb. Ellers bliver arbejdspligten en ren straffeaktion.

Hertil kommer, at den nye kontanthjælpsreform, der trådte i kraft 1. juli, har gjort mange ledige endnu fattigere. Også derfor er en aktiv beskæftigelsesindsats vigtigere end nogensinde. Der er ikke nogen, der skal være på kontanthjælp i årevis eller risikere at gå fra hus og hjem. Ledige kontanthjælpsmodtagere skal hjælpes til lønnet arbejde – eller afklares til en anden offentlig ydelse, hvis deres arbejdsevne er varigt nedsat. Også denne nye opgave kræver mange og fagligt stærke medarbejdere i kommunerne til at yde den støtte og afklaring, der skal til.

Udnyt friheden – også økonomisk

Reformerne, med surt og sødt, er nu landet – og herfra er det jeres ansvar som kommunalpolitikere at sikre, at de nødvendige ressourcer og faglige kompetencer er til stede.

Det er et stort ansvar, I står med. Ikke kun over for de ledige, men i lige så høj grad over for jeres medarbejdere, som skal have den nødvendige tid til at samarbejde tæt med de ledige omkring deres situation.

I realiteten overtager I nu også det meget store samfundsansvar for, at rekordmange borgere er i arbejde, betaler skat og bidrager til Danmarks rekordstore økonomiske råderum. Der er meget stor forskel på, om en ung ledig bliver grebet og hjulpet i job og betaler skat resten af livet – eller om den samme unge ledige bliver tabt på gulvet, fordi der ikke er ressourcer nok til at hjælpe, og derfor ender på offentlige ydelser i 30, 40 eller 50 år.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd koster det mellem 5 og 6 milliarder kr., hvis den strukturelle ledighed stiger med 20.000. Det betyder groft sagt, at hvis besparelsen på de 2,7 mia. kr. resulterer i, at der kommer bare 100 flere ledige i hver af landets 98 kommuner, så er besparelsen ædt op af større udgifter til offentlige ydelser og færre indtægter i form af skatter.

Mange har kaldt beskæftigelsesreformen den mest omfattende i mange, mange år. Det er vi enige i, fordi den stiller helt nye krav til kommunernes budgetlægning. I bliver nødt til at tænke kreativt for at få pengene til at hænge sammen. Det er helt afgørende, at I sammen med medarbejderne – vores medlemmer – udnytter de nye frihedsgrader fuldt ud. For det er den øgede frihed til at organisere indsatserne, der er jeres indgang til at holde hånden økonomisk under hjælpen til de ledige.

Frisættelsen betyder nemlig, at I fremover lettere kan flytte midler på tværs af de kommunale serviceområder. Hvis I bruger denne frihed til at spare på beskæftigelsesindsatsen, fordi I gerne vil prioritere andre velfærdsområder, så risikerer I større udgifter til forsørgelse og færre skatteindtægter i fremtiden. Det er et alvorligt dilemma for alle kommunalbestyrelser – især i et valgår.

Investeringer og gode arbejdsvilkår betaler sig

Sociale og sundhedsmæssige problemer løser ikke sig selv. Hvis man lader stå til, bliver de kun værre og dyrere på sigt, både menneskeligt og samfundsøkonomisk, hvilket blandt andet ses ved flere førtidspensioner.

Erfaringerne viser, at man med investeringer i medarbejdernes tid, faglighed og faglige råderum kan lykkes hele vejen rundt. Se for eksempel bare til de kommuner, der har rykket borgere massivt gennem metoder som IPS (Individuelt Planlagt Støtte) og JobFirst, der kombinerer social/sundhedsmæssig støtte og et klart arbejdsmarkedsperspektiv med hyppig opfølgning og stor fleksibilitet og handlekompetence hos medarbejderne.

Tid til faglighed og et stort fagligt råderum er også stærke parametre for, om vores medlemmer finder en arbejdsplads attraktiv. Hvis I gør beskæftigelsesreformens intentioner om tillid til både borgerne og til medarbejdernes faglige skøn til virkelighed, er I langt på den front.

I Region Hovedstaden, hvor kommunerne ligger meget tæt, kæmper I hårdt om de samme medarbejdere. Gode arbejdsvilkår i alle kommuner vil gøre, at flere socialrådgivere og HK’ere bliver længere i deres job, og resultatet vil være en betydelig lettelse i jeres pressede budgetter.

I HK Kommunal og Dansk Socialrådgiverforening står vi sammen om den gode indsats over for landets ledige – og gode arbejdsvilkår for vores medlemmer i kommunerne. Vi håber, I vil stå sammen med os og gøre alt, hvad der står i jeres magt, for at prioritere indsatserne og medarbejdervilkårene på social- og beskæftigelsesområdet.