Formand for HK Kommunal, Lene Roed.

Formand for HK Kommunal, Lene Roed.

HK Kommunal: Løn, fleksibilitet og omsorgsdage topper ønskelisten til OK26

Med ny digital platform og Kollegakaffe får alle kommunale HK’ere mulighed for at præge kravene til de kommende overenskomstforhandlinger.

Udgivet: 28/08/2025

Kasper Rasmussen

Redaktør

Del artiklen:

Når overenskomstforhandlingerne (OK26) går i gang, skal retningen ikke alene bestemmes af tillidsrepræsentanter og forhandlere.

HK Kommunal, der dækker den største gruppe på landets jobcentre, inviterer fra 1. september sine 40.000 medlemmer til at præge kravene direkte via en ny digital platform og et landsdækkende initiativ kaldet Kollegakaffe.

Formand Lene Roed kalder satsningen ”en ny måde at drive moderne fagforening på”.

"Hver eneste HK’er i kommuner og regioner kan bidrage – både med de store visioner og de helt nære udfordringer i hverdagen. Intet er for stort, og intet er for småt," siger hun i en pressemeddelelse.

Allerede inden kampagnens start har over 1.300 medlemmer registreret sig på platformen ok26.hk.dk, hvor input bliver synlige for alle. De første tilbagemeldinger peger på løn, fleksibilitet og omsorgsdage som centrale krav.

Mange medlemmer ønsker større mulighed for hjemmearbejde, fleksible mødetider og aftaler, der kan tilpasses forskellige livsfaser.

Fik du læst?

Partierne: Sådan vil vi sætte retningen for beskæftigelsespolitikken i efteråret

Kollegakaffe er tænkt som uformelle samtaler mellem kolleger – over frokost, i personalerummet eller på vej hjem – der siden samles op digitalt. Ifølge HK Kommunal skal idéerne ikke kun danne grundlag for kravene ved OK26, men også styrke fællesskabet i hverdagen.

"Når vi deler erfaringer og drømme med hinanden, bliver vi klogere på både vores egne og kollegernes behov. Det gør os stærkere, når vi sammen skal skabe forandringer," siger Lene Roed.

HK Kommunal forhandler overenskomster for bl.a. borgerservicemedarbejdere, lægesekretærer, jobkonsulenter og skolesekretærer.

Sidst opdateret: 28/08/2025 - 08:39

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]