- Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Optimistiske jobsøgere med skyhøj selvtillid risikerer at gå i en fælde

Sænk ambitionerne lidt, husk realitetssansen og søg bredere, end du måske tror, lyder rådet fra en arbejdsmarkedsforsker til ledige.

Udgivet: 19/08/2025

Kasper Rasmussen

Redaktør

Del artiklen:

Det lyder paradoksalt, men når du sender CV’er og ansøgninger afsted, kan din selvtillid måske være med til at gøre mere skade end gavn.

Det skriver Videnskab.dk.

I hvert fald, hvis din optimisme ender som en sovepude, der sætter en forkert kurs for jobsøgningen.

"Man skal nok være varsom med at være alt for optimistisk, når man søger job," siger arbejdsmarkedsforsker Jonas Maibom.

"Forskningen finder, at mange har urealistiske forventninger til, hvor hurtigt de finder jobs, og det kan påvirke, hvilke typer jobs og hvor mange man søger."

Videnskab.dk har bedt lektor på Aarhus Universitet og forsker i jobsøgning, Jonas Maibom, om at give videnskabens bedste råd til dig, som lige nu sidder midt i junglen af jobannoncer, CV og ansøgninger.

Hans lidt nedslående pointe bakker han op med et amerikansk studie fra 2020.

Studiet fandt nemlig, at jobsøgere har en tendens til at være for optimistiske i deres jobsøgning.

Forskerne brugte spørgeskemaundersøgelser til at undersøge de lediges opfattelse af egne jobmuligheder og deres forventning til at finde job. De fandt, at optimismen ikke blev nedjusteret, selv efter længere tid som arbejdsløs.

Fik du læst?

Syv ting du bør holde øje med på beskæftigelsesområdet i efteråret

MR Skræddersyede jobforslag virker

Et skotsk studie fandt i 2016, at det havde en positiv effekt at hjælpe jobsøgerne med ideer til, hvordan de kunne udvide deres jobsøgning til andre geografiske steder eller en anden type jobs.

Forskere lavede i forsøget en job-søgemaskine, som foreslog alternative jobs til 300 jobsøgende i Edinburgh.

Forsøget viste, at de, som var blevet præsenteret for skræddersyede jobforslag, overvejede et bredere udvalg af jobopslag – flere forskellige erhverv – og fik op til 50 procent flere jobsamtaler end andre.

"Vi kan ikke dermed konkludere, om det altid giver en effekt at søge bredere - men den gennemsnitlige effekt er positiv," siger Jonas Maibom fra Aarhus Universitet.

MR Selvtillid kan også være en styrke

Bliver selvsikkerheden en sovepude og gør, at man ikke holder øjnene åbne for gode jobmuligheder, kan det blive problematisk.

Indtil da kan det også være en fordel.

"Optimisme får måske den ledige til at søge det højtbetalte job, som man ellers ikke troede på, man kunne få. Får man det, er det selvfølgelig godt for både samfundet og individet."

Jonas Maibom fra Aarhus Universitet er medforfatter på et forskningsprojekt, som har kortlagt jobsøgerens adfærd mellem 2015 og 2017.

Studiet tog udgangspunkt i et spørgeskema, som nyledige svarer på gennem jobnet.dk og 'joblog'.

Det danske studie viste, at efter tre måneder begyndte jobsøgerne at gå efter andre jobtyper eller nogle, der lå længere væk rent geografisk.

Fik du læst?

Fra frisættelse til projektstyring – ny styringslogik på vej?

MR Kun lidt ned i løn

Hvert år søgte ledige jobs, som i gennemsnit lå en procent lavere i lønniveau i forhold til året før.

Spørgsmålet er, om ambitionerne er sænket meget eller lidt, når jobsøgeren er klar til at gå på kompromis og acceptere en lønnedgang på en procent efter et års jobsøgning.

"Vi kunne observere, at der er en ændring af adfærd over tid, men det kan være svært at tolke om den adfærd er stor eller lille."

I det hele taget understreger Jonas Maibom, at man skal være varsom med at finde one-size-fits-all-løsninger for jobsøgere, fordi alle jobsøgere og deres situationer er forskellige.

"Men forskningslitteraturen kan alligevel være med til at pege på en retning for de, som søger job," siger han.

"Det er blandt andet at sænke ambitionerne lidt, huske sin realitetssans og søge bredere, end man måske skulle tro."

Sidst opdateret: 19/08/2025 - 10:16

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]