Da regeringen præsenterede beskæftigelsesreformen, var et af hovedbudskaberne, at kommunerne skulle frisættes fra mange proceskrav. De mange obligatoriske samtaler og fastlåste forløb skulle væk, så kommunerne kunne skræddersy indsatsen efter lokale behov.

Men flere kommunale kilder vurderer nu, at den statslige styring blot kan ændre form. I stedet for processtyring ser de tegn på en ny styringslogik: Projektstyring via målrettede puljer, hvor pengene er bundet op på specifikke krav.

Eksemplet med Ungeløftet bliver ofte fremhævet. Formelt var det frivilligt at søge midlerne, men ifølge en arbejdsmarkedschef var der reelt tale om en “skal-pulje”, idet alle kommuner skulle deltage.

En centralt placeret kilde fortæller, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) kontaktede alle kommuner, der ikke havde søgt, for at få dem med. Resultatet blev, at alle kommuner søgte, men flere følte det var med armen vredet om på ryggen.

Fra puljetyranni til projekttyranni

En anden kommunal arbejdsmarkedschef peger på, at modellen kan blive gentaget. Når der spares massivt på området, er det svært at sige nej til ekstra midler. Også selv om de følger med centrale bindinger.

”Hvis kommunen mangler ressourcer, rækker man ud efter de penge, der er til rådighed, også selv om det trækker os i en bestemt retning,” siger kilden.

Udviklingen bliver af flere kaldt et skifte fra puljetyranni til projekttyranni: Proceskravene forsvinder, men styringen sker via politisk fastsatte mål og retninger. Det kan være gennem tidsbegrænsede projekter eller permanente ordninger som Ungeløftet.

Risikoen er, at kommunernes indsats fragmenteres og i højere grad følger skiftende nationale prioriteringer end langsigtede lokale strategier.

Historien gentager sig

Det kan blive en udvikling, der står i skærende kontrast til tidligere politisk retorik. For syv år siden indgik alle Folketingets partier en aftale om at gøre op med puljetyranniet. Målet var at halvere antallet af statslige puljer, afskaffe små puljer under 10 mio. kr., og give kommunerne ro til at bruge kræfterne på borgernær velfærd i stedet for at jagte midlertidige pengeposer.

Som en centralt placeret kilde formulerer det:

”I 2018 fik vi at vide, at nu skulle vi slippe for hele puljecirkusset. I dag står vi i en situation, hvor puljerne er tilbage, bare i et nyt format.”

Flere kommunale kilder understreger, at frisættelsen stadig kan give gevinster, især hvis den bruges til at skære unødvendig administration væk. Men de advarer om, at friheden kan vise sig kortvarig, hvis projektstyring via puljer bliver det dominerende styringsværktøj.

”Vi risikerer at stå med færre regler på papiret, men stadig klare signaler om, hvad vi bør prioritere styret fra centralt hold,” lyder det fra en arbejdsmarkedschef.

Hvis mønstret holder, kan Ungeløftet vise sig blot at være begyndelsen. Der er allerede varslet en ny pulje på sygedagpengeområdet, og flere temaer kan følge efter, eksempelvis for socialt udsatte?

De kommende måneder vil vise, om projektstyring via puljer bliver et enkeltstående greb, eller den nye normal i statens styring af kommunerne.