Næste år er Ishøj Kommune placeret lavere på det beregnede socioøkonomiske indeks og har dermed et forholdsvist lavere beregnet udgiftsbehov. "Vi har jo historisk lav ledighed, selvom vi stadigvæk er den kommune i landet med den højeste ledighed," fortæller Ishøjs borgmester Merete Amdisen (S).

Næste år er Ishøj Kommune placeret lavere på det beregnede socioøkonomiske indeks og har dermed et forholdsvist lavere beregnet udgiftsbehov. "Vi har jo historisk lav ledighed, selvom vi stadigvæk er den kommune i landet med den højeste ledighed," fortæller Ishøjs borgmester Merete Amdisen (S). - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Næste år er der færre personer med lav indkomst - til gengæld er der flere uden job

Næste år vil kommunerne samlet set have færre personer med lav indkomst. Til gengæld vil flere stå uden beskæftigelse. I Ishøj kæmper man for at styrke økonomien og det sociale indeks.

Udgivet: 03/07/2025

Del artiklen:

Der kommer til at være færre personer med lav indkomst, færre uden erhvervsuddannelse og færre personer med lav middellevetid næste år i forhold til i år.

Det viser de forskellige kriterier, som bruges til at beregne det socioøkonomiske udgiftsbehov for kommunerne, som blev udgivet mandag aften med meddelelsen om udligning og tilskud.

En af de kommuner, der næste år er placeret lavere på det beregnede socioøkonomiske indeks - og dermed har forholdsvist lavere beregnet udgiftsbehov, er Ishøj.

"Vi har jo historisk lav ledighed, selvom vi stadigvæk er den kommune i landet med den højeste ledighed. Så er det jo et lavt niveau fra, hvor vi kommer fra. Og det har jo selvfølgelig en betydning, at færre er på overførselsindkomster og flere er blevet tilknyttet i det ordinære arbejdsmarked. Det tror jeg er en af de positive faktorer," siger borgmester i Ishøj Kommune Merete Amdisen (S) til NB-Økonomi.

Resultat af målrettet indsats

Når kommunernes udgiftsbehov for næste år skal udregnes, spiller de forskellige socioøkonomiske kriterier en stor rolle. Kriterierne står nemlig for 33 procent af det samlede udgiftsbehov.

Især i vestegnskommunerne går det den rigtige vej. I Ishøj er det sket efter en aktiv indsats - både i forhold til at øge erhvervsfrekvensen og styrke beboersammensætningen i de almene boliger, forklarer Merete Amdisen.

"Vi har været presset de sidste par år, fordi to af vores store boligområder er på regeringens forebyggelsesliste. Sidste år var Vejleåparken også på parallelsamfundslisten, men vi er rykket ud af Parallelsamfundslisten. Og det betyder, at 70 procent af vores almene boliger, de anvises efter skærpet anvisningskriterier; forstået på den måde, at man skal have tilknytning til arbejdsmarkedet, man skal have en indkomst for at få en bolig, og man skal have ren straffeattest," siger hun.

Se på kortet, hvordan de enkelte kommuner har udviklet sig fra 2025 til 2026, målt på de forskellige kriterier.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Flere uden beskæftigelse og flere enlige ældre

Træerne vokser dog ikke ind i himlen. For selvom der generelt set vil være færre personer med lav indkomst, præges det socioøkonomiske indeks af en stigning i antallet af 20-59-årige uden beskæftigelse.

Og det er en af de tungeste kriterier i regnestykket.

Du kan se vægtningen af de forskellige kriterier herunder.

Fik du læst?

Yderkommuner får større socioøkonomiske udfordringer

Fik du læst?

Udligning sender tre milliarder kroner ekstra fra 12 rige kommuner til fattigere kommuner

Sidst opdateret: 03/07/2025 - 12:57

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]