Regeringens nye erhvervsordning for udenlandsk arbejdskraft får hård kritik fra Krifa, som kalder ordningen et frontalangreb på organisationsfriheden.

Med aftalen bliver det et krav, at virksomheder har overenskomst indgået mellem Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA), hvis de vil hente arbejdskraft fra 16 udvalgte tredjelande.

Det får nu Krifas formand Jane Heitmann til at anklage regeringen for politisk favorisering og et opgør med grundprincipperne i den danske model.

"Det er en meget trist dag for retten til frit at organisere sig – både som arbejdsgiver og lønmodtager," siger Jane Heitmann i en skriftlig udtalelse.

Hun kalder ordningen en politisk skinmanøvre, der ifølge hende handler mere om magtforhold i fagbevægelsen end om arbejdsmarkedets reelle behov.

Aftalen er indgået mellem regeringen, FH og DA og kobler retten til at rekruttere udenlandsk arbejdskraft direkte til bestemte overenskomster. Ifølge Krifa er det et brud med den hidtidige praksis, hvor alle overenskomster anerkendt af arbejdsretten blev ligestillet.

"Politikerne agerer nu smagsdommere over, hvilke overenskomster der er "rigtige" og "forkerte", alt efter hvilke organisationer der har indgået dem. Det er en glidebane mod politisk indblanding i den frie aftaleret," siger Jane Heitmann.

Hun peger på, at Krifas egne overenskomster indgået med blandt andre arbejdsgiverforeningerne KA og ITD-A i dag anerkendes af offentlige myndigheder og fungerer inden for de klassiske arbejdsretlige rammer.

"Symbolpolitik med mikroskopisk effekt"

Ifølge regeringens egne skøn vil ordningen give adgang til omkring 550 udenlandske arbejdstagere om året.

"Det er så mikroskopisk, at det hverken kan opgøres i procenter eller promiller. Det handler ikke om at styrke arbejdsudbuddet – det handler om at begunstige én bestemt del af fagbevægelsen," siger Jane Heitmann.

Hun advarer om, at ordningen kan få konsekvenser for både organisationsfriheden og den grundlæggende respekt for den danske models pluralisme.

"Når staten aktivt fravælger bestemte overenskomster, sender det et klart signal om, at ikke alle organisationer anses for ligeværdige. Det underminerer tilliden til et ellers velfungerende system," siger hun.