Aftalen om beskæftigelsesreformen mangler en klar og dokumenteret beregning af, hvordan den vil påvirke beskæftigelsen.

Det slår Det Økonomiske Råd fast i sin forårsrapport, hvor rådet kritiserer, at det ikke fremgår, hvilke regnemetoder der er brugt til at konkludere, at reformen vil føre til et fald i beskæftigelsen på 550 fuldtidspersoner.

"Der er ikke offentliggjort nogen dokumentation af denne vurdering, og det er eksempelvis ikke angivet, om ministerierne har anvendt de gængse regneprincipper for den aktive beskæftigelsesindsats. Det er uheldigt, da det gør det vanskeligt at vurdere forudsætningerne for den skønnede beskæftigelseseffekt," skriver vismændene.

Samtidig peger rådet på, at vurderingen strider imod konklusionerne fra regeringens egen ekspertgruppe, som tidligere har vurderet, at en reform ville øge beskæftigelsen med 500 personer. Den afvigelse er ikke forklaret i det offentlige materiale.

Reform risikerer at skubbe udsatte ledige længere væk

Ud over de uklare regnemetoder peger vismændene også på en anden bekymring: Reformen kan gøre det sværere for de ledige, der i forvejen har den svageste tilknytning til arbejdsmarkedet, at komme i job. Det skyldes blandt andet, at det økonomiske incitament for kommunerne til at prioritere netop disse borgere er begrænset.

Kritikken kommer samtidig med, at kommunerne står over for at skulle implementere reformen, der indebærer store ændringer i indsatsen og forventede personalereduktioner på mellem 3.000 og 3.500 job.

Det Økonomiske Råd giver dog ikke kun kritiske anmærkninger. Reformen får også ros for at rydde op i regler og give kommunerne større fagligt råderum.