Der er én afgørende forskel på ekspertgruppens anbefalinger og reformen, der ellers i høj grad er bygget op omkring anbefalingerne.

Mens Thustrup Kreiner & Co. leverede SVM-regeringens ønskede besparelse på tre milliarder kroner, og ville samtidig skabe 500 ekstra jobs i 2030, vil reformen tværtimod have en negativ effekt på beskæftigelsen. I runde tal vil reformen resultere i 550 flere ledige fuldtidspersoner, og den vil resultere i mindre besparelser.

“Det mandat, vi fik, var klart: Find tre milliarder og sørg for, at beskæftigelsen ikke falder. De mål er regeringen ikke kommet helt i mål med,” siger Claus Thustrup Kreiner, økonomiprofessor og altså nu tidligere formand for ekspertgruppen.

Han har studeret reformaftalen og har nemt ved at pege på, hvor reformen adskiller sig markant fra gruppens forslag.

“Vi anbefalede, at man brugte uddannelsesmidlerne mere målrettet – ved f.eks. at udskyde rettigheden til seks ugers jobrettet uddannelse fra 5 ugers ledighed til 26 ugers ledighed, men til gengæld også give retten til kontanthjælpsmodtagere."

"Vi anbefalede også at fjerne tilskuddet til voksenlærlingeordningen for beskæftigede, men til gengæld øge tilskuddet for arbejdsløse i ordningen. Det har regeringen ikke gjort. I stedet har de lavet en mindre besparelse og skåret lidt mere i aktiviteter under øvrig vejledning og opkvalificering. Samlet set betyder det en relativ større besparelse på dem længere fra arbejdsmarkedet fremfor dem tæt på arbejdsmarkedet i forhold til vores forslag,” siger Claus Thustrup Kreiner til NB-Beskæftigelse.

Reformen lægger op til at skære op mod 800 millioner kroner på øvrig vejledning og opkvalificering, mentorstøtte og drift af jobcentrene.

"Hvis du skal opnå så store besparelser, som vi blev sat til, uden at gå på kompromis med beskæftigelsen, så kræver det, at du også kigger på uddannelse. Det valgte regeringen i sidste ende ikke at gøre," lyder det fra Claus Thustrup Kreiner, som understreger, at det er et politisk valg.

Selv var formanden skeptisk, da han blev bedt om at finde besparelser for tre milliarder kroner, i runde tal en fjerdedel af jobcentrenes driftsbudget.

"At vi overhovedet kom i mål med så stor en besparelse, overraskede mig faktisk. Det fik mig til at erkende, at der var et større potentiale for besparelser, end jeg forventede."

Claus Thustrup Kreiner roser reformens opgør med detailstyring og dens styrkelse af kommunernes frihed, sådan som ekspertgruppen også lagde op til.

“Det er en kæmpe omkalfatring af systemet og den frihed, der nu bliver givet til kommunerne, er helt rigtig,” siger han.

Skal Claus Thustrup Kreiner alligevel pege på noget, han savner i reformen, så er det en justering af kommunernes anvendelse af forlængelsesreglerne ved sygedagpenge. Ekspertgruppen anbefalede, at man erstatter den nuværende skønsbaserede model med en mere objektiv model, hvor alle sygemeldte automatisk går ned på en reduceret sygedagpengesats efter et fastsat antal uger.

"Det har man valgt at se bort fra. Men jeg synes stadig, at det er værd at kigge på de her forlængelsesregler på sygedagpengeområdet," påpeger formanden.

De første dele af reformen forventes at træde i kraft februar 2026. Et lille år senere, i januar ’27, er det planen at reformen skal være fuldt implementeret.