Af Ditte Gottlieb Bredahl, formand for HK Kommunal Hovedstaden

Alle tæt på beskæftigelsesområdet holder vejret lige nu, og mange spørger sig selv: Hvad sker der med ledigheden, når regeringens beskæftigelsesreform fjerner en lang række af de lediges rettigheder og tilbud og samtidig fjerner gigantiske 2,7 milliarder kroner fra de kommunale budgetter til at hjælpe ledige borgere i arbejde?

Både de ledige og HK'erne i jobcentrene glæder sig til at slippe af med mange af de overflødige regler, samtaler og kontroller, som Folketinget har fundet på i årenes løb. Det er på tide. Men samtidig rummer reformen store besparelse og afskaffelse af lediges rettigheder til tilbud.

Hvis fraværet af relevante tilbud, og penge til at lave tilbuddene resulterer i, at færre ledige kommer i arbejde, eller at ledige er længere om at komme i job, kan regeringens beskæftigelsesreform ende med at blive en historisk dyr måde at spare penge på.

Den danske beskæftigelsesindsats er rigtig nok en af de dyreste i Europa, men det er også den suverænt bedste og en væsentlig del af forklaringen på, at vi har en ledighed på under 3 procent. Ifølge HK’s beregninger er hele besparelsen på 2,7 milliarder kroner ædt op af ekstraudgifter og manglende indtægter, hvis den strukturelle ledighed stiger med bare 0,25 procent som følge af reformen.

Taberne risikerer at blive de kommunale pengekasser, der kommer til at hænge på de problemer, som reformen efterlader: Det er tabte skatteindtægter og ekstraudgifter til sociale indsatser, der tilsammen koster penge, som kommunerne kunne have brugt på velfærd til børn, unge, gamle, syge, skoler, grøn omstilling osv.

Og taberne risikerer at blive de ledige, der ganske vist slipper for en masse overflødige møder og regler, men som også må undvære de tilbud, der kunne have bragt dem i arbejde. Især de 43.000 unge ledige uden uddannelse.

Reformen afskaffer mange af de indsatser, som vores dygtige beskæftigelseskonsulenter har brugt til at hjælpe de unge med mentorstøtte, ekstra vejledning og opkvalificering. Samtidig bliver der markant færre job- og virksomhedskonsulenter til at tale med de unge om deres fremtid og til at få en kontakt til virksomheder, der kan hjælpe de unge med at afprøve deres muligheder.

Regeringen har ganske vist afsat ekstra ca. 100 millioner kroner til de unge ledige uden uddannelse. Men det er reelt småpenge, når de bliver fordelt ud på næsten 100 kommuner. Og dette plaster på såret er slet ikke nok til at gøre op for den massive besparelse på 2,7 milliarder kroner.

Den mest alvorlige risiko ved i højere grad at overlade de unge ledige uden uddannelse til sig selv er, at de unge aldrig får fodfæste på arbejdsmarkedet, at de i stedet indleder tilværelsen med at stå udenfor samfundet på en overførselsindkomst, og at de ender på en passiv forsørgelse på førtidspension.

Det vil være en tragedie for de unge og deres pårørende, hvis de unge kommer så skævt fra start. Og enhver finansminister bør ligge søvnløs om natten ved udsigten til, at de offentlige kasser risikerer at miste 50 års skatteindtægter fra en ung borger, der aldrig prøvede at have et rigtigt arbejde.

Jeg vil derfor opfordre regeringen til at genoverveje besparelserne i beskæftigelsesreformen – ikke mindst på unge-området. I stedet bør regeringen og kommunerne – sammen med medarbejderne i jobcentrene – tænke indsatsen over for de unge ledige uden uddannelse igennem på ny og sammen tage ansvar for en ny indsats.

Det er på tide, at de 43.000 unge ledige uden uddannelse får en fair mulighed for at blive en del af Danmarks fremtid.

Debatindlægget fra Ditte Gottlieb Bredahl er tidligere blevet bragt i Avisen Danmark.