Er det udtryk for kommunalt spild, når en tilsyneladende succesrig influencer i en dyr bolig har fået bevilget personlig assistance fra Frederiksberg Kommune i foreløbigt et år? Eller overholder kommunen blot reglerne i handicapkonventionen, som kræver, at personer med handicap skal have adgang til samme hjælp, uanset om de er rige eller fattige?

Ifølge NB-Kommunes oplysninger har influenceren Catrine Widunok Wichman som selvstændig erhvervsdrivende fået bevilget et år personlig assistance et antal timer om ugen, som kan hjælpe hende med nogle af de ting, som hun har svært ved på grund af en ADHD-diagnose.

Sagen skabte i påsken stor politisk debat, blandet andet fordi influenceren sammen med sin mand bor i en dyr villa på Frederiksberg.

"Dem, der har det sværest, skal vi selvfølgelig prioritere højst. Men jeg havde aldrig forestillet mig, at vi samtidigt som samfund skulle betale personlige assistenter til velstillede iværksættere, skriver Anders Storgaard, som er medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg for Det Konservative Folkeparti i et opslag på X.

Overfor NB-Kommune påpeger Anders Storgaard, at hans anke ikke er, at Catrine Widunok Wichman er velstillet, men derimod at hun åbenlyst er velfungerende, og at hun ifølge eget udsagn hidtil selv har kunnet håndtere de opgaver, som den personlige assistent skal hjælpe hende med.

"Når 4,8 procent af alle børn har en ADHD-diagnose, så har vi ikke penge nok til, at alle automatisk skal have hjælp," siger Anders Storgaard og fortsætter:

"Lovgivningen på det her område er lavet i en verden, hvor diagnoser ikke var så udbredte som i dag."

Vil bryde med handicapkonventionen

SF's medlem af beskæftigelsesudvalget på Frederiksberg Lotte Kofoed siger, at det vil stride mod handicapkonventionen at nægte en person med et handicap hjælp, blot fordi hun har succes med sin virksomhed.

"Her taler vi ind i handicapkonventionen, hvor alle har ret til et værdigt liv og til at være en del af samfundet. Og hvis det er sådan, at handicappede selv skal betale for sådan en ordning her, så mener jeg, at man diskriminerer alene på grund af handicap, og det mener jeg er forkert. I øvrigt står der også i handicapkonventionen, at der skal være ordninger, som kan give mulighed for at starte selvstændig virksomhed," siger hun.

Hun afviser også konflikten mellem at give hjælp til velstillede borgere med ADHD og kommunens økonomi.

"Omkring 70 procent af folk med ADHD er ifølge VIVE ikke er i job. Så vi bliver nødt til at finde måder, hvor vi kan få folk i job, fordi det tror jeg på, er det bedste for mennesket, men også samfundsøkonomisk. Der er mere råd til velfærd, hvis vi har de her ordninger, end hvis vi ikke har. Det er bedre for kommunens økonomi i længden," siger hun.

Hvis Folketinget ønsker det, så kan man ifølge professor John Klausen fra Aalborg Universitet godt begrænse adgangen til personlig assistance, men det må ikke ske på baggrund af indkomst eller formue.

"Man kan godt begrænse mulighederne for at få personlig assistance generelt til handicappet, uden nødvendigvis at komme i strid med FN's handikapkonvention. Men at lave en begrænsning, hvor man ekskluderer handicappede med høj indtægt, det er jo i sig selv en diskrimination af disse handicappede," siger han.