Fremover skal det være en sammenhængende indsats, borgerne møder på beskæftigelsesområdet. Helt konkret bliver antallet af målgrupper skåret fra de nuværende 13 til fem.

Sådan lyder det i beskæftigelsesreformen, der landede onsdag. En forenkling af systemet er vigtigt at få gennemført, siger Bent Greve, professor med speciale i arbejdsmarkedspolitik ved Roskilde Universitet.

"Det er fornuftigt med færre målgrupper. Ligesom det også er fornuftigt med færre samtaler i systemet, fordi de mange samtaler ikke nødvendigvis har haft den store effektivitet," siger han.

Manglende besparelsespotentiale

Der skal spares 2,7 millarder kroner varigt på området, som har været et stort fokus i reformen. Men besparelserne vil ifølge Bent Greve betyde, at der bliver færre redskaber til at opkvalificere borgere, der står uden for arbejdsmarkedet.

Og det kan blive en udfordring, når arbejdsmarkedet hele tiden er under forandring.

"Det kan godt være, at man her og nu, hvor vi stort set har fuld beskæftigelse, kan drosle så meget ned på indsatsen," siger han og tilføjer:

"Den dag, hvor vi igen får en stigende ledighed, skal man også regne med, at der vil være et behov for, at udgifterne til området skal stige igen. Så der er ikke det besparelsespotentiale, som man lægger op til."

En af indsatserne, som bliver reduceret fremover, er antallet af samtaler. Det giver en risiko for, at nogle borgere kan blive tabt på gulvet, mener Thomas Bredgaard, professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

"Jeg tvivler på, at det vil bringe særlig mange borgere ind på arbejdsmarkedet, at de får en enkelt samtale med en sagsbehandler," sagde han til NB-Beskæftigelse onsdag.

Vidtgående konsekvenser

Omfanget af besparelser bliver også noteret hos Flemming Larsen, professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

"De (politikerne, red.) har taget et markant opgør, så der virkelig sker noget, hvor man ændrer hele logikken i systemet," siger han og tilføjer:

"Det er en voldsom besparelse, der er lagt op til. Som man ikke bare kan hente ved at reducere i bureaukratiet, de regler eller krav, der stilles. Det vil få vidtgående konsekvenser for indsatsen."

Hvordan kommunerne vælger at reagere på besparelserne, afventer Flemming Larsen.

Herunder håndteringen af gruppen af borgere, der er længere fra arbejdsmarkedet. I reformen bliver en række regler og proceskrav for gruppen nemlig afskaffet, og det giver kommunerne bedre mulighed for at sammensætte en indsats til den enkelte.

"Noget af det, som vi kan se i vores forskning, når vi har talt med mange af de borgere, der har problemer udover ledighed, er, at de alle har et ønske om at få en beskæftigelse eller en 'normalisering' af deres liv," siger Flemming Larsen.