Selvom De Konservative ofte taler om afbureaukratisering, så erkender partiets ordfører Dina Raabjerg, som her står ved mikrofonen, at krav om indfasning af personalenedskæringer i STAR ikke har været en del af forhandlingerne.

Selvom De Konservative ofte taler om afbureaukratisering, så erkender partiets ordfører Dina Raabjerg, som her står ved mikrofonen, at krav om indfasning af personalenedskæringer i STAR ikke har været en del af forhandlingerne. - Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Antal medarbejdere i STAR pr. ansat i kommunerne stiger med 23 procent

NB-Beskæftigelse er kommet i besiddelse af et papir fra forhandlingerne om jobreform, som viser, at regeringen kun vil fjerne 19 stillinger i forbindelse med reform.

Udgivet: 10/04/2025

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Et fortroligt notat fra forhandlingerne om beskæftigelsesreformen afslører, hvorfor beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) på pressemødet onsdag kun ville sige, at der ville blive nedlagt et tocifret antal stillinger i STAR som led i den massive afbureaukratisering, som reformen med ministerens egne ord vil medføre.

"Samlet skønnes reformen at medføre statslige besparelser excl. IT-udgifter på 16 mio. svarende til 19 årsværk," hedder det i notatet fra februar om effekterne på STAR. Derudover rammes STAR dog af finansministerens generelle plan om at spare på administrationen, så det samlede antal stillingsnedlæggelser når op på 26 ud af de 411 ansatte.

Dermed stiger antallet af medarbejdere i STAR pr. 100 medarbejdere i kommunerne med godt 23 procent. Det betyder, at regelforenklingen får meget forskellige konsekvenser i kommunerne og i staten.

Mens kommunerne skal nedlægge stillinger, svarende til de opgaver som falder væk på grund af færre regler, så skal de overflødige ansatte i STAR lave nye opgaver, fremgår det af notatet.

"STAR skal fremover understøtte kommunerne og a-kasser med udviklingspotentiale, dvs. kommuner og a-kasser som klarer sig dårligt på resultatmålene. ..... STAR vil dermed i højere grad facilitere, at ledere og medarbejdere i kommuner og a-kasser kender til "best practice" på beskæftigelsesområdet, så de kan forbedre deres indsatser til gavn for borgerne," hedder det i notatet, som med stor sikkerhed er forfattet af embedsmænd i enten STAR eller Beskæftigelsesministeriet.

Konservative havde fokus på implementering

De Konservative er et af de partier, som ofte taler meget om afbureaukratisering, men alligevel oplyser partiets beskæftigelsesordfører Dina Raabjerg, at nedlæggelse af stillinger i STAR ikke har været en del af forhandlingerne om beskæftigelsesreformen.

Aftaleteksten indeholder således ingen krav om indfasning af besparelser i STAR, i takt med at reformen bliver implementeret.

"Jeg har ikke selv været opmærksom på, at det kunne give mening med en indfasning, som du foreslår," siger Dina Raabjerg.

"Der, hvor vi er nu, synes jeg, det er vigtigt, at vi sørger for at få opbygget en kompetence, inden vi begynder at skære i antallet af medarbejdere. Vi er nødt til at have lavet den rigtige vidensopbygning i den her implementeringsfase, så den her nye reform kommer til at give de resultater for de ledige og for virksomhederne og for kommunerne, som vi rigtig gerne vil have. Så derfor synes jeg, det er fornuftigt, at vi ikke bare saver benene af STAR."

Professor: Folketinget er bedre til at spare i kommunerne end i staten

Folketingets manglende evne til at gennemføre administrative reduktioner i statens eget bureaukrati er ikke overraskende, siger professor emeritus Jørgen Grønnegaard Christensen, Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

Det skyldes ifølge professoren en tendens, som allerede blev beskrevet i engelsk forskning i halvfemserne.

"Når der skal gennemføres store besparelser, så er der en tilbøjelighed til, at administrative organisationer som ministerier gennemfører dem så langt væk fra centrum som muligt. Og det er jo det, som sker her, at ministerierne og styrelserne ikke rigtigt selv bliver omfattet af det. Det hele sker ude i kommunerne," siger Jørgen Grønnegaard-Christensen, der har fulgt afbureaukratisering tæt siden midten af firserne.

Det er ifølge professoren ikke tilfældigt, at der ved bortfald af opgaver bliver opfundet nye opgaver.

"Det, der jo nok interesserer dem, er jo i virkeligheden nettoresultatet, om de skal ud og gennemføre nogle ledelsesmæssigt besværlige reduktioner i bemandingen," lyder forklaringen fra professoren.

Dina Raabjerg fra De Konservative erkender, at der er en tendens til, at Folketinget er rigtig dårlige til at spare på statens bureaukrati, og det derfor ikke er mærkeligt, hvis de fyringstruede ude i kommunerne synes, at Folketinget er bedre til at spare på de funktioner, som ligger langt væk fra dem selv.

"Hvis vi sådan lige kigger ned i, hvor er det væksten i antallet af offentlige ansatte har været størst, så ligger det jo i høj grad i ministerierne og i styrelserne. Så det er en fuldstændig berettiget kritik ude i kommunerne, at vi bare kan ansætte løs, og det kan de ikke," siger hun.

Sidst opdateret: 11/04/2025 - 09:39

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]