Nu starter forhandlingerne om en beskæftigelsesreform.

Regeringens detaljerede planer for en gennemgribende reform af beskæftigelsesindsatsen fremgår af et lækket notat, som NB-Beskæftigelse er kommet i besiddelse af.

Kort før vinterferien løftede regeringen endelig en lille flig af sit udspil til en kommende reform i pressen, men først i denne uge har partierne på Christiansborg fået konkretiseret planerne i et større udspil.

NB-Beskæftigelse har talt med partiernes beskæftigelsesordførere om deres forventninger til forhandlingerne. 

SF: A-kasserne skal spille større rolle i indsatsen

Da regeringen afviste ekspertgruppens forslag om massive besparelser på uddannelsesrettigheder i beskæftigelsessystemet, fik SF's Karsten Hønge et stort ønske til den kommende reform opfyldt.

Når det er sagt, skuffer det Hønge, at besparelsen på tre milliarder kroner fastholdes.

"Når nu regeringen har fredet uddannelse, kunne man måske forvente, at de ville mindske den samlede besparelse. Men det er ikke tilfældet. Det betyder, at besparelserne rammer andre områder," siger han.

Til gengæld glæder Karsten Hønge sig over, at SF ser ud til at få et andet stort ønske opfyldt, nemlig at a-kasserne skal spille en større rolle i indsatsen.

Radikale: Ønsker en tillidsreform

Samira Nawa (R) er overordnet positiv ved de anbefalinger, ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats afleverede i sommer.

Partiet ønsker en reform med markant færre kontrolkrav og større tillid til de ledige.

"Derfor bliver det vigtigste for os, at vi holder fast i størstedelen af ekspertgruppens forslag, når det kommer til forenkling. Fra tidligere forløb har jeg desværre erfaret, at man taler meget om regelforenkling, men så snart vi får svesken på disken, er der alle mulige regler, der alligevel skal fredes. Det helt store mål bliver en grundlæggende forenkling af systemet," fastslår Samira Nawa.

Radikale er tidligere kommet med et bud på en såkaldt 'tillidsreform,' og går det som Samira Nawa håber, kan den kommende reform få det mærkat.

Enhedslisten ønsker afklaringsgaranti

Victoria Velasquez (EL) går ind til forhandlingerne med en ambition om, at den kommende reform skal sikre en mere helhedsorienteret indsats, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov.

Enhedslisten ønsker en afklaringsgaranti, så syge ikke efterlades i jobcentersystemet. A-kasserne skal have et større ansvar, og socialøkonomiske virksomheder skal fortsat være en del af indsatsen.

“Vi skal have et beskæftigelsessystem, der ser mennesker – ikke bare sagsmapper. Syge og mennesker med handicap skal ikke fastholdes i årelang uvished, men have en garanti for afklaring. Og når du mister dit job, skal systemet støtte dig i at komme videre – med uddannelse, tryghed og værdighed, ikke kontrol og mistænkeliggørelse," skriver Victoria Velasquez.

Liberal Alliance: Stigning af førtidspensioner skal håndteres

Et opgør med bureaukratiet er i den grad tiltrængt, hvis man spørger Sólbjørg Jakobsen (LA).

"Ekspertgruppen er kommet med nogle gode anbefalinger, som vi ikke håber, bliver udvandet. Derudover er det vigtigt for os, at vi får håndteret det faktum, at flere får tilkendt førtidspensioner. Jeg ser gerne, at vi strammer reglerne på området. Vi skal sikre, at den rigtige indsats tilbydes, og at vi ikke åbner en endnu større sluse til førtidspension," siger hun.

Sólbjørg Jakobsen hilser både den kommende fritvalgsordning og større indflydelse til a-kasserne velkommen.

"For min skyld måtte det gerne være helt åbent, hvem der skal varetage indsatsen. Det vil sige, at hvis de forsikrede ledige hverken har lyst til at bruge kommunen eller a-kasse - men ønske en helt tredje løsning - skulle de også have mulighed for det.

"Bliver kompromiset, at a-kasserne i den kommende reform får ansvaret for dagpengemodtagere en længere periode, vil vi til enhver tid foretrække det."

Konservative: Virksomhederne skal have én indgang til beskæftigelsessystemet

Dina Raabjerg (K) ser positivt på, at regeringen vil frisætte kommunerne og mindske bureaukratiet.

"Når det er sagt, skal vi blive bedre til at opsamle viden. Når vi frisætter, skal vi evaluere på tværs af landet, så man forstår, hvorfor noget virker nogle steder, mens ikke virker andre steder. Vi skal fra start skabe et vidensgrundlag, så kommunerne kan dele erfaringer, men også så vi politikerne også kan justere på lovgivningen, inden noget kører af sporet," siger Dina Raabjerg.

Det bekymrer Dina Raabjerg, at frisættelsen ifølge hende tænkes ud fra systemet og ikke ud fra virksomhedernes behov.

"Virksomhederne skal ikke sidde og gætte på, hvor de skal henvende sig. Jobcentrene har den fordel, at det har skabt én indgang for virksomhederne. Og denne ene indgang for virksomhederne, er man nødt til at bibeholde," mener hun.

Alternativet: Foreslår toårigt forsøg

Alternativet foreslår et toårigt forsøg, hvor ledige og kommunerne frisættes fuldstændigt.

"I forsøget skal kommuner, dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere frisættes fuldstændigt. De penge vi plejer at bruge til tvang og kontrol, skal bruges på støtte og hjælp til at komme videre. Det er vi sikre på, vil bringe flere i arbejde," siger Torsten Gejl.

Han mener langt fra, at forsøgsordningen regeringen har lagt op til, er nok.

"Et forsøg hvor man selv kan vælge, hvem der skal tvinge dig, er tvangsregimet i beskæftigelsessystemet, som bare fortsætter i en ny variant."

Han ser beskæftigelsesreformen som en historisk chance for at nytænke systemet.