Kommunerne vandt første slag med ekspertgruppens anbefalinger, men a-kasserne ser ud til at vinde det andet.

Med den kommende reform kan a-kasserne se frem til at få en større bid af beskæftigelsesindsatsen.

Selvom det ikke indgik direkte i det såkaldte udspil, som vi blev præsenteret kort før vinterferien, skulle regeringen allerede have lagt sig fast på at tildele a-kasserne ansvaret mindst en måned mere for dagpengemodtagerne.

Men det kan meget vel blive endnu længere tid.

Kilder tæt på regeringen fortæller til NB-Beskæftigelse, at udgangspunktet før forhandlinger med oppositionen, som for alvor begynder i denne uge, lyder på fire måneder. Men Socialdemokratiet med beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i spidsen ser gerne, at a-kasserne får ansvaret de første seks måneder.

Hverken Ane Halsboe, økonomiminister Stephanie Lose (V) eller uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) kom med nogle revolutionerende nyheder, da regeringen endelig løftede sløret for en lille flig af deres udspil til en omkalfatring af beskæftigelsessystemet.

Jobcentrene skal lukke, der skal stadig spares tre milliarder kroner på indsatsen og medarbejdere og borgere skal sættes fri. Intet nyt i det.

Oplægget til de kommende forhandlinger gav i virkeligheden langt flere spørgsmål, end det besvarede.

Alligevel stod det klart, at regeringen har intentioner om at gå længere end ekspertgruppen, når det kommer til at lægge mere ansvar ud til a-kasser og private aktører.

En af de få nyheder, regeringen trods alt løftede sløret for, er en forsøgsordning, hvor ledige får mulighed for at vælge, hvem der skal stå for deres indsats.

Forsøgsordningen skal bane vejen for ideologiske kompromiser mellem de tre regeringspartier. For Socialdemokratiet handler det om at pleje forholdet til fagbevægelsen og a-kasserne. Moderaterne og Venstre ønsker, at private aktører spiller en større rolle i indsatsen.

Alligevel bliver det formentlig ikke noget problem for Ane Halsboe-Jørgensen at samle opbakning til at tildele a-kasserne et større ansvar i den kommende reform.

I hvert fald er både Liberal Alliance, Enhedslisten og SF positivt stemt. Det viser en rundringning, NB-Beskæftigelse har foretaget til partierne

Hos sidstnævnte parti kalder beskæftigelsesordfører Karsten Hønge mere indflydelse til a-kasserne for en af partiets absolut vigtigste krav forud for forhandlingerne.

Den potentielle økonomiske besparelse ved at lade a-kasserne få en større bid af kagen spiller også en væsentlig rolle. Ifølge Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) kan omlægningen frigøre op mod 500 millioner kroner. Det beløb svarer tilfældigvis til de midler, regeringen har brugt på at friholde uddannelsesområdet fra besparelser.

FH’s næstformand, Nanna Højlund, fremhæver, at en ændring kan give kommunerne mulighed for at målrette indsatsen mod dem, der har størst behov.

Men spørgsmålet er, om besparelsen reelt kan realiseres, og hvordan a-kasserne kan påtage sig en større opgave uden øgede udgifter – en detalje, FH mangler at svare på.

Foreløbig er der langt flere ubekendte end klare svar. Og måske er det mest bemærkelsesværdige i regeringens udspil ikke, hvad der blev sagt – men alt det, der stadig mangler at blive afklaret.