- Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Ledige må vælge, hvem der skal hjælpe dem i job: Her er detaljerne for fritvalgsordning

Regeringen vil lade dagpengemodtagere vælge mellem kommuner, a-kasser og private aktører i de første fire måneder af ledigheden. I første omgang på forsøgsbasis.

Udgivet: 18/02/2025

Kasper Rasmussen

Redaktør

Del artiklen:

Ledige skal i en forsøgsordning have frit valg til at vælge, hvilken aktør der skal hjælpe dem i arbejde.

Det fremgik af et kortfattet notat, der skitserer regeringens oplæg til forhandlinger om en gennemgribende reform af beskæftigelsesindsatsen. Reformen blev præsenteret kort før vinterferien.

Mere konkret lægger regeringen op til, at udvalgte dagpengemodtagere får frihed til at vælge, hvem der skal hjælpe dem i arbejde de første fire måneder af deres ledighedsperiode.

Forsøget skal ske på udvalgte områder på Fyn og Sjælland. Det skal sikre, at der er et marked for anden aktører til at etablere sig, lyder det fra en centralt placeret kilde.

Forsøgsordningen skal lægge fundamentet for et politisk kompromis mellem de tre regeringspartier. For Socialdemokratiet handler det om at styrke båndet til fagbevægelsen og a-kasserne, mens Moderaterne og Venstre ønsker at give private aktører en større rolle i beskæftigelsesindsatsen.

Meget tyder på, at a-kasserne står til at få en større rolle, end ekspertgruppen anbefalede.

Flere kilder tæt på forhandlingerne fortæller, at a-kasserne tildeles en ekstra måned med ansvar for at få ledige tilbage i job. I dag har de tre måneder.

Hos både Liberal Alliance, Enhedslisten og SF hilses forslaget velkommen som et skridt i den rigtige retning, viser en rundringning, NB-Beskæftigelse har foretaget.

Fik du læst?

Jobcentre kritiserer a-kasse: Svigter ledige og modarbejder jobindsats

Sidst opdateret: 18/02/2025 - 11:14

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]