Der er overordnet tre værktøjer i værktøjskassen, som kan tages i brug, hvis SVM-regeringen vil øge forsvarsbudgettet. Hvis budgetterne skal hæves til 3,5 eller 5,0 procent af BNP, så vil det koste mellem 45 og 90 mia. kr.

Det siger tidligere overvismand og økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Michael Svarer til Berlingske.

Den ene knap er store reformer, som man tidligere har set det med velfærdsforliget fra 2006, der hævede danskernes pensionsalder i takt med, at de i gennemsnit levede længere. Den anden er højere skatter.

Men der, hvor kommunerne især skal spidse ører, er det sidste værktøj. Det drejer sig nemlig om at skrue ned for velfærden, så der på den måde bliver råd til mere forsvar.

"Det her kræver, at man skaffer nogle ekstra penge, og spørgsmålet er, hvordan man gør det. Vi er ude over, hvad der kan klares med råderummet og noget ekstra låntagning. Derfor er det en kombination af en række forskellige instrumenter, som skal bruges," siger Michael Svarer til Berlingske.

For kun to uger siden, lød det ellers fra Svarer i forbindelse med KLs Kommunaløkonomisk Forum (KØF) i Aalborg, at der ville være råd til en god økonomiaftale for 2026.

Når det så er sagt, så behøver et tryk på velfærdsknappen ikke at gå ud over den nære velfærd, hvis regeringen eksempelvis får gang i sit afbureaukratiseringsprojekt, der skal nedbringe antallet af bureaukrater i staten. Det har de dog ikke været så succesfulde med endnu, da der i øjeblikket kun ligger en konkret plan for 1.000 årsværk. Samtidig har SVM-regeringen ansat over det dobbelte af det antal i deres levetid.

Michael Svarer understreger i artiklen, at uanset om man vælger reformer, skattestigninger eller besparelser i det offentlige forbrug, så vil det kunne mærkes af danskerne.

"Der er ikke nogle af reformerne, som er rare at lave. Det vil gå ud over folk, uanset hvad der sker," siger Michael Svarer.