Af Eva Obdrup, formand for Danske A-kasser

A-kasserne har allerede ansvaret for dagpengemodtagerne i de første tre måneder af deres ledighedsforløb, og det går godt. Vi har længe været klar til mere ansvar.

Vi mener nemlig, at det er helt indlysende, at det er a-kasserne selv, der har kontakten til dagpengemodtagerne i det første halve år. Forhåbentlig kender de ministre, der sidder med ved forhandlingsbordet om fremtidens beskæftigelsesindsats, også de mange årsager til, at a-kasserne bør have mere ansvar. Ellers hjælper vi gerne på vej med lidt oplysning og fakta.

2,3 millioner har valgt os

Først og fremmest er det svært at komme uden om det faktum, at 2,3 millioner mennesker aktivt har valgt at være medlem af en a-kasse, fordi det giver dem en økonomisk og faglig tryghed.

For et medlemskab af en a-kasse er et reelt tilvalg. En kommune er noget, man bor i og hører til via sin adresse – og ikke kan skifte fra, medmindre man flytter. En a-kasse har man selv valgt, og man er ikke bundet til den – man kan meget nemt vælge en anden.

Med medlemskabet af en a-kasse følger et dagpengeprodukt – en forsikring. Det er den, der sammen med rette indsats i a-kassen til hurtigt at komme videre i arbejde, giver den tryghed, man aldrig vil kunne få gennem sin kommune.

Kan du forestille dig, at det var din adresse, der alene afgjorde, hvor du kunne blive klippet eller hvilken tandlæge, du kunne gå til? Nej vel! Hvorfor skal din adresse så afgøre, hvem der skal hjælpe dig i arbejde?

Når flere millioner selv har valgt trygheden i a-kassen til, så mener vi altså, at det er helt oplagt at lade a-kasserne give de ledige a-kassemedlemmer både den økonomiske og den faglige tryghed i de første seks måneder.

Størst tilfredshed med a-kassen

Et andet faktum, som det er svært at komme uden om, er, at dagpengemodtagerne er mere tilfredse med den hjælp, de får i a-kassen end den, de får i kommunen.

Det har vi sort på hvidt fra Ekspertgruppens borgerundersøgelse fra 2023, hvor de ledige blev spurgt til tilfredsheden med deres kontaktforløb. Vi synes ærlig talt, at det virker mest oplagt at give ansvaret til dem, der leverer varen med højst tilfredshed til følge.

Vores erfaring er, at det, der blandt andet giver høj tilfredshed hos medlemmerne, er, at vi vejleder og støtter dem i deres jobsøgning og i at se, hvordan de kan bruge deres faglighed og kompetencer bredt. Og det er noget, vi er specialister i. Både fordi vi er tæt på medlemmernes arbejdsmarked, fag og brancher, og fordi vi har ekspertise i at få medlemmerne videre derhen, hvor jobbene er – også på tværs af kommunegrænser og brancher.

For stik imod hvad en gammel myte siger om a-kasserne, så holder vi altså ikke på medlemmerne. Vi er gode til at få dem videre - også hvis det fører til et a-kasseskift. Det sker ved vejledning om brancheskift og ved samarbejde og jobformidling på tværs af a-kasser. Omkring 100.000 årlige a-kasseskift og oveni det adskillige brancheskift inden for samme a-kasse bekræfter, at a-kasserne ikke holder på deres medlemmer.

Det handler (også) om økonomi

Og det er ikke kun, fordi vi vil have tilfredse medlemmer, at vi arbejder med at få dem videre derhen hvor jobbene er. Selv om medlemstilfredsheden vejer tungt. Det er også fordi, vi ser os selv som en vigtig spiller i forhold til at understøtte mobiliteten på arbejdsmarkedet. A-kasserne har absolut heller ikke økonomisk interesse i at holde nogen i ledighed. Det er nemlig ganske dyrt at administrere ledighed. Et ledigt medlem er af gode grunde dyrere end et medlem, der er i job.

Og nu hvor jeg har taget hul på økonomisnakken, så lad mit sidste argument for at lade a-kasserne få mere ansvar handle om det samme.

For tid er som bekendt penge, så når a-kasserne overtager tidskrævende opgaver fra kommunerne, fx kontaktforløbet, sparer kommunerne penge. A-kasserne sparer allerede i dag kommunerne mange millioner ved at holde de tidlige samtaler i kontaktforløbet. En samtale i kommunen koster i gennemsnit 695 kr. uden at medregne udgifter til husleje og øvrige driftsomkostninger. Den udgift kan kommunen spare, hvis a-kassen holder samtalen. Der er således et potentiale for at spare endnu flere millioner, hvis man giver mere ansvar til a-kasserne, fx for at holde samtaler i en længere del af kontaktforløbet. Disse penge kan kommunerne så bruge på noget andet – fx uddannelse til ledige eller en ekstra indsats, for de ledige, der har andre problemer, end at de mangler et arbejde.

Jeg kan kun sige, at det er win-win-win at give a-kasserne mere ansvar. Vi er så klar!