
- Foto: 3F.
Ny undersøgelse får landets største fagforening til at kræve kursændring før reform
Flertal af danskerne foretrækker hjælp fra a-kasser frem for jobcentre, viser ny måling. 3F opfordrer derfor politikerne til at skifte kurs i den kommende reform.
Udgivet: 14/11/2024
Over halvdelen af danskerne foretrækker hjælp fra a-kassen eller fagforeningen frem for jobcenteret, hvis de skulle miste deres job.
Det viser en ny undersøgelse udført af methods.dk og Epinion for fagforeningen 3F.
På den baggrund mener forbundssekretær i 3F Søren Heisel, at politikerne på Christiansborg bør se bort fra ekspertgruppens anbefalinger i arbejdet med en ny reform af beskæftigelsesindsatsen. Ifølge ham er den nye undersøgelse et bevis på, at a-kasserne bør spille en større rolle i fremtidens indsats.
"Først og fremmest er det positivt, at de ledige har fokus på uddannelse og efteruddannelse. Jeg mener, at ekspertgruppen skyder helt ved siden af, når de foreslår at rundbarbere uddannelse til de ledige for at spare penge. Det vil på sigt blive en dyr besparelse, siger han til NB-Beskæftigelse.
Søren Heisel glæder sig over, at de økonomiske vismænd nåede samme konklusion i deres seneste efterårsrapport om dansk økonomi.
"Vi er helt enige med vismændene i, at uddannelse har en positiv effekt på de lediges mulighed for at få job. Så det giver ingen mening at skære uddannelse væk. Nøjagtig som vismændene mener vi, at ekspertgruppens regneprincipper bygger på ældre studier af effekten af den aktive arbejdsmarkedspolitik."
Det fremgik af kommissoriet, at ekspertgruppen skulle give en anbefaling af, hvordan a-kasserne får en større rolle.
"Derfor undrer det mig også, at det på ingen måde er blevet fulgt," påpeger Søren Heisel.
Om undersøgelsen
54 procent af danskerne foretrækker at få hjælp af deres a-kasse eller fagforening til at komme i arbejde, mens syv procent svarer jobcentret.
36 procent vil helst selv komme i job selv, mens tre procent angiver en ‘anden aktør’ som bedste løsning.
Resultaterne er baseret på i alt 1.018 besvarelser blandt danskere i arbejdsstyrken over 18 år. Besvarelserne er indsamlet via et onlinepanel af Epinion i perioden 23.-26. september 2024.
Populationen (arbejdsstyrken):
Personer i arbejdsstyrken (danskere 18+ år)
Samme definition som i arbejdskraftsundersøgelsen (AKU)
Måling blandt 3F’s medlemmer
Data er indsamlet i perioden fra den 13.-23. september 2024.
Undersøgelsen er udsendt til 13.518 medlemmer af 3F, og svarprocenten er 21,7 pct. (2.928 har gennemført undersøgelsen)
Data er vægtet efter gruppe og alder, således data er repræsentative for alle 3F’s medlemmer
Efter data er indsamlet, er eventuelle mindre skævheder i forhold til at opnå en repræsentativ stikprøve vejet på plads (post-stratificering). Data er vejet efter de nyeste fordelinger for den danske befolkning fra Danmarks Statistik, så stikprøven er repræsentativ på følgende dimensioner: Køn, alder og geografi (region)
Ekspertgruppen var jo i deres kommissorium blevet pålagt, at der skulle findes besparelser for tre milliarder kroner. På den baggrund er det vel også en smule nemt at gå ud og sige, at det er dumt at spare på efteruddannelse?
"Det afhænger af, om man ser uddannelse som en investering. Man råber og skriger på kvalificeret arbejdskraft, og man henter udenlandsk arbejdskraft til. Imens har vi et forholdsvis stort antal ledige herhjemme. Hvis arbejdsgiverne efterspørger noget, som de ikke har kvalifikationerne til, så bør man kigge mod mere efteruddannelse. Den ligger lige til højrebenet."
Det er vel også væsentligt at få med, at ekspertgruppen var bundet af, at deres beregninger skulle ske inden for gældende regneprincipper fra Finansministeriet?
"Hvis ekspertgruppen har været bundet af nogle regnemodeller, er jeg da ked af, at de ikke har kigget på de samme som vismændene. Jeg håber, at politikerne vil tage vismændenes anbefalinger i betragtning. Det kan godt være, at der kan spares nogle penge her og nu ved at skære på uddannelse, men hvordan ser det så ud om nogle år, når vi ikke længere har den arbejdskraft, vi skal bruge."
En evaluering af det såkaldte a-kasseforsøg, som indgik i ekspertgruppens arbejde, viste jo sidste år, at a-kasserne i gennemsnit er dårligere til at få dagpengemodtagerne i job end kommunerne?
"Jeg mener, vi er rigtig gode til at få folk i beskæftigelse, og så ved jeg ikke, hvad de har målt på. Når det gælder uddannelse, kan jeg jo se, at vismændene henviser til, at det er gamle analyser, ekspertgruppen har taget udgangspunkt i."
"Vi har en samlede jobformidling på tværs af forbundne, så jeg kan ikke genkende billedet."
KL har ofte fremhævet fordelen ved den enstrengede beskæftigelsesindsats, som sikrer, at virksomheder og borgere har én sammenhængende indgang. Er det ikke ude i kommunerne, man har det bedste kendskab til de lokale virksomheder?
"Jeg tror nu nok, at hvis du f.eks. som tømrer kommer ind i en fagforening som 3F, så kender vi arbejdsgiverne bredt. Jeg er ikke sikker på, at en tømrer fra eksempelvis Gladsaxe nødvendigvis arbejder i samme kommune. Vedkommende kan lige så godt arbejde i en nabokommune. Sandsynligheden for at man arbejder i samme kommune, som man er bosat i, er vel efterhånden lille."
"Ekspertgruppen foreslår, at kommunerne skal have større frihed i indsatsen. Det vil ikke give én indgang. Det vil til gengæld give 98 forskellige tilgange til arbejdsmarkedspolitikken. Samtidig ønsker man at nedlægge de regionale arbejdsmarkedsråd. Dette vil ikke kun afmontere en sammenhængende arbejdsmarkedspolitik, det er et frontalt angreb på den danske model," mener Søren Heisel.
"Jeg håber, at politikerne på Christiansborg vil træffe en fornuftig beslutning, og så kan det godt være, at jobcentrene og kommunerne bliver sure," tilføjer han.
Sidst opdateret: 14/11/2024 - 10:11










































