Arbejdspligten står på papiret i kontrast til regeringens ambitioner om frisættelse, afbureaukratisering og en mere tillidsbaseret tilgang i beskæftigelsesindsatsen.

Det erkendte udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), da han mandag deltog i årets Integrationstræf på Nyborg Strand Hotel & Konference.

"Det er klart, at arbejdspligten ikke kan betegnes som tillidsbaseret. Det er et system, hvor der er nogle meget skarpe kanter i forhold til, hvad man kan gøre, og hvad man ikke kan gøre. Jeg forstår sådan set godt kritikken," lød det fra ministeren.

"I mange tilfælde kan det lykkes med en mere åben tilgang."

Kaare Dybvad Bek mener, at kritikken minder om den parallelsamfundspakken, som blev vedtaget i 2018 af et flertal i Folketinget, modtog. Ifølge ministeren har den siden bidraget til en reducering af parallelsamfund og øget integration

"Så KL og kommunerne skal også huske på den erfaring. Nogle gange er det rigtigt nok, at man på Christiansborg laver noget, der er meget firkantet. Men det er også en del af det, som virker," bemærker Kaare Dybvad Bek.

Han mener kun, det er positivt, at antallet af kontanthjælpsmodtagere, der forventes at blive omfattet af arbejdspligten, for nylig blev nedskrevet fra 22.000 til 13.000.

"Det er jo et tegn på, at der er flere, der er kommet i arbejde, siden vi indgik aftalen. Alligevel tror jeg stadig, der er en gruppe af forholdsvis ressourcestærke borgere, som af kulturelle årsager ikke er en del af vores arbejdsmarked. Det er dem, vi gerne vil have med ind i det fællesskab, det også er at være på en arbejdsplads," siger Kaare Dybvad Bek til NB-Beskæftigelse.